På denne side vil fortælle lidt om hvad jeg laver med hundene i løbet af året.

2009

 

Maj

Hold da op, det er godt nok længe siden der er sket noget på denne hjemmeside! Nå, men siden sidst er der sket en del i vores lille familie. Den 12/12 kom Nicoline til verden og hun er den skønneste unge på jorden - sådan er det bare! Det har selvfølgelig påvirket min tid sammen med hundene. Jeg har ikke fået trænet ret meget siden Nicoline er kommet til, det er mest blevet til gåture med barnevognen. Jeg kan så fortælle at man fylder en del, når man kommer med en barnevogn og tre hunde i snor ;o) Det sker nu heller ikke så tit de alle tre er med på længere ture, der skiftes de. Det er altså nemmere med en hund end tre. De er dog alle med en tur op af grusvejen et par gange om dagen når Nicoline skal sove. Det nyder de. Svømningen har også været tilsidesat, det er sin sag at få det hele til at gå op i en højere enhed, men nu synes jeg vi er ved at få tid til det meste igen.

Solo skal også til at i form igen, vi skal nemlig på kursus hos Helle Poulsen i uge 29 og der er jo ingen ide i at komme med en hund, der ikke har en god grundform. Jeg håber stadig på at kunne komme i konkurrence efter sommerferien, men det er ikke et alt-overskyggende mål. Jeg vil være sikker på at hun er godt hjemme i alle øvelserne inden vi stiller op.

Uccas skal have besøg af sin kiropraktor i denne uge. Jeg synes at han er blevet noget stiv igen, så jeg håber vi kan tage det inden det bliver alt for slemt. Det er desværre tydeligt at se, at vi ikke har været oppe og svømme, han har næsten ingen muskelmasse på bagparten længere. Det skal jeg til at have gjort noget ved igen, det er ikke godt for ham ikke at have muskler til at holde det hele på plads.

 

 

2008

 

December

Så er det blevet december og det er faktisk to dage siden jeg havde termin, så vi venter i spænding. Ellers sker der ikke det helt store på hundefronten lige pt. Vi har haft besøg af Rikke, kiropraktor, og hun var meget tilfreds med Uccas. Han var slet ikke så skæv som sidst og hofterne var ikke skredet helt så meget som sidste gang. Så det var rigtig godt. Hun fik ham rettet op og er helt sikker på, at det nok skal holde i et halvt års tid. Han skal meget gerne svømme en gang om ugen  og ellers holdes i en fornuftig form.

Hun fik også kigget på Solo, da jeg synes at hun har haft en tendens til at slikke sig på kodeleddene og strække sig utrolig meget. Og jeg må sige jeg blev noget overrasket over udfaldet. Solo var utrolig skæv i nakken, hvilket har medført at hendes balancenerve har været klemt igennem længere tid. Derudover var hendes skuldre meget forskubbet i forhold til hinanden, så hun er langt mere muskuløs i den ene side end i den anden. Rikke fik manipuleret skulderne på plads og Solo må nu ikke svømme i ca. to måneder. Hun skal faktisk "tabe" hendes muskelmasse og så skal vi i gang med at genoptræne den igen. Hvis hun bliver ved med at svømme nu, vil hun bare forøge massen i den ene side og det vil trække hende endnu mere skæv i hele kroppen. Det vil jo ikke være hensigtsmæssig. Så på et eller andet plan er det godt at det er nu det er blevet opdaget, for jeg må jo nok indse, at der går lidt tid inden at jeg kan træne ret meget hund igen.

 

 

November

Nu bliver jeg da helt flov! Det er vist aldrig sket før, at der er gået så lang tid imellem opdateringerne af denne side. Jeg kunne komme med 1000 grunde, men dem er I nok ligeglade med.

I løbet af sommeren har jeg arbejdet en del med Solo og det går rigtig godt. Jeg havde måske nok håbet på at vi kom i konkurrence her i efteråret, men jeg synes hun er for usikker i stuedressuren endnu. Det er dog blevet meget bedre, men jeg mangler at se lidt mere glæde og gejst fra hende i øvelserne inden jeg vil stille op med hende. De frie øvelser har vi stort set ingen problemer med, dem synes hun er rigtig sjove. Akilleshælen, runderingen, går også meget bedre. Hun løber uden problemer ud til figuranten og hendes halsgivning bliver bedre og bedre, dog uden at være til top-point endnu. Så jeg ser med fortrøstning frem til foråret, hvor vi helt sikkert skal ud i konkurrence, hvis vi da kan få det hele til at hænge sammen med baby og træning osv.

I oktober var vi en tur på Sjælland, hvor det blev til to træningspas hos Helle Poulsen. Hun kom med nogle gode råd til træningen af Solo. Hun vurderede blandt andet, at jeg godt kan/skal presse hende lidt mere, da hun sagtens kan tåle det og faktisk har behov for det. Hun er en meget intelligent og beregnende hund, så hvis hun kan se en "nem" udvej ud af noget hun ikke synes er specielt sjovt, ja så tager hun den! Det skal hun ikke have lov til og det jeg har haft svært ved at vurdere er, om hun vitterligt ikke kunne kapere mere eller om hun bare prøvede at slippe for at udføre det jeg ønsker. Men, efter nogle forskellige øvelser og løsningsmodeller hos Helle, føler jeg nu, at jeg har langt mere styr på hvad hun laver. Og der er ingen tvivl om, at Solo fik en brat opvågnen, som har gjort at hun allerede nu, 3 uger efter, viser langt større gejst og humør under træningen af stuedressuren.

 

Uccas har haft det helt fantastisk henover sommeren. Rikkes sidste behandling i april har gjort underværker for ham og han har været fuld af energi og godt humør. Rikke kommer igen i næste uge, det bliver lidt spændende at se hvor meget hun skal arbejde med ham denne gang. Han skal jo helst være "fit for fight" når babyen kommer. Men, han er en uheldig hund! I fredags fik han fjernet endnu en flækket klo, men som sædvanlig tager han det med ophøjet ro. Han slikker ikke på poten og han hverken halter eller andet. Han er bare for sej!

 

Ellers går tiden herhjemme med at gøre klar til den lille melder sin ankomst. Jeg er på ingen måder generet af graviditeten, så det er helt perfekt. Rent faktisk kan dagene herhjemme blive lidt lange, specielt når det er sådan et møgvejr som i dag ;o)

I lørdags valgte Palle og jeg at tage en tur på Rådhuset i Randers, så nu kan man tale om familien Olesen på Viborgvej ;o). Alt i alt er vi egentlig klar til at den lille kommer til verden, så nu må vi jo bare vente til den har tænkt sig at komme ud.

 

Til sidst en sørgelig nyhed: Jeg har fået at vide at Uccas´storesøster Sava er blevet aflivet. Hun har gennem det sidste halve års tid skrantet mere og mere og dyrlægerne har ikke kunnet finde en grund hertil. Til sidst var den rigtige løsning at lade hende få fred. Utrolig trist, hun var en skøn hund. Mine tanker går til Joan og Toni, jeg håber I er på vej ovenpå igen.

 

 

Maj

31/5

I dag har vi været til det årlige picard-træf. Det er en dag jeg altid ser frem til med glæde. Jeg synes det er helt fantastisk at se så mange picards samlet, tale med andre ejere der lige præcis ved hvad man mener når man fortæller om ens hund og vi har altid en rigtig hyggelig dag. I år var vi samlet 14,5 picards (Solo er den halve) 3 mynder og en blandingshund og ca. 40 mennesker, så det var et rigtig godt fremmøde. Som altid havde vi godt vejr og kunne være udenfor. Vi mødtes i Susanne og Jens Eriks (Ucine) sommerhus på Mols og startede med lidt morgenbrød. Derefter skulle vi ud og arbejde med spor. Vi havde allieret os med Lisbeth Gissel fra Århus, som er en rutineret sporhunde-fører, så vi var i gode hænder. For mange var det første gang de skulle gå spor med deres hund og for nogle af os andre var det en kendt disciplin. Da alle havde gået spor var der en bred enighed om, at det er en fantastisk oplevelse at se sin hund arbejde på den måde og jeg tror vi må sige at picards har næse for spor...

eftermiddagen gik med frokost og badetur for alle ved stranden. Endnu engang fik vi bevist at en picard er en vandhund! Faktisk alle hundene strøg i vandet med det samme og det var en kærkommen afkøling for dem ovenpå en varm formiddag.

Alt i alt havde vi en super-hyggelig dag og jeg vil virkelig opfordre alle picard-ejere til at komme med til næste år! Tak til alle jer der var med og specielt til Joan og Toni for hjælp med planlægning og Susanne og Jens Erik for "husly".

 

(Jeg håber jeg får nogle billeder fra træffet, så skal de nok komme på "galleriet")

 

 

30/4

I dag har Uccas haft besøg af sin kiropraktor, Rikke. Jeg har jo været noget nervøs for, at hans hofte er skredet ud af positionen igen, da jeg jo ikke har kunnet følge genoptræningsprogrammet fra sidst hun var her. Jeg kan også se på Uccas at han har svært ved at sætte og ligge sig, så der er helt klart brug for at han bliver justeret på plads igen. Rikke arbejdede som sædvanligt meget intensivt med Uccas og han er bare så tålmodig og sød når hun behandler ham. Han finder sig i alt og giver sjældent lyd fra sig. Hans skuldre var noget skæve, både en følge af at hoften er skredet ud igen, men også fordi han ikke har kunnet gå ordentligt i lang tid. Han har også en massiv muskelforskel, hans venstre side er langt mere muskuløs end den højre, så det kan ikke undgås at han trækker skævt igennem hele kroppen. Dette skal gerne udlignes gennem genoptræningen. Det er vigtigt at hunden muskulært er ens i begge sider af kroppen.

Hoften blev justeret på plads igen, så u skal den gerne holde. Jeg synes det er utrolig interessant at se den måde Rikke arbejder med Uccas på. Hun er meget rolig og bruger det meste af tiden meget små bevægelser for at få knoglerne manipuleret på plads. Jeg kan varmt anbefale hende til andre, jeg kan virkelig se en forskel på Uccas bevægemønster når hun har behandlet ham.

 

Og så har vi fået Solo til at gø af en figurant! Endelig er vi kommet så langt med hende, at der nu kommer nogle få reelle vov fra hende når vi arbejder med halsgivning, så vi er så absolut på rette vej. Hun har fået helt styr på feltsøg og kan arbejde i et stort felt, hvor jeg er helt ude af syne for hende. Hun kommer uden tøven hjem og afleverer genstandene til mig.

Omkring hedes apport er der også sket lidt. Til træningen i går fik jeg den ide fra Bent (træner) at jeg skulle prøve at sige "sit" til hende når hun var et par meter fra hende, således hun ikke skal helt ind til mig inden hun sætter sig. Det så umiddelbart ud som at det kan være en vej til at bryde hendes mønster med at vende ryggen/siden til mig. Hun satte sig mere og mere lige for hver gang. Fremgangen i det er så, at jeg kan sige "sit" senere og senere således hun til sidst er inde foran mig. Jeg har også besluttet mig for, at jeg fremover ikke vil have et "slip" med når hun sidder med front mod mig. Jeg håber på den måde at kunne overbevise hende om, at der ikke er noget til hinder for at hun kommer ind og sidder i den rigtige position. Jeg er ikke nervøs for at få problemer med slippet senere, det er hun nemlig 98% sikker i.

 

Til sidst en stor nyhed: Der er familieforøgelse på vej! Til december bliver husstanden udvidet med en lille en - og denne gang er det hverken en hund eller kat ;o) Det bliver spændende at se hvad hundene siger til det, det er jo noget helt nyt for os alle.

 

April

Så er det vist på tide med en up-date på hundene på Viborgvej. Uccas har fået fjernet sting fra poten lige inden påsken, men det viste sig at de stig dyrlægen havde lagt "indefra" og som skulle opløse sig selv, slet ikke gik i opløsning. Det betød at Uccas reagerede meget negativt på dem. Området omkring stingene væskede meget og ville ikke hele op. Derfor måtte vi endnu engang til dyrlægen og have fjernet sting. Uccas skulle derefter have krave på, da det var vigtigt at såret fik luft. Det hjalp også nærmest med det samme, men der var stadig et enkelt sted, der væskede. Da jeg kom til at kigge nærmere på det, fandt jeg endnu et underliggende sting, som generede. Så vi måtte besøge Keld for 3. gang, men det blev også lykkens gang! Da han fik fjernet det sidste sting, helede såret rigtig fint op og nu er der kun meget lidt at se. Han er stadig øm på stedet, jeg tror det er en kombination af den tynde hud der endnu er og at der er blevet klippet i knoglen. Heldigvis går han rigtig fint på poten. Det er kun når han skal gå på sten og grus han halter. Han er ved godt mod og fuld af spilopper, så nu skal vi atter i gang med træningen. Desværre har pausen betydet, at jeg skal have ham til kiropraktor igen, da jeg ikke har kunnet følge genoptræningsprogrammet og hoften er skredet igen. Det er der ikke noget at gøre ved, han skal have det så godt som muligt!

 

Træningen med Solo går fremad. Hun er begyndt at synes at stue-dressuren er lidt sjovere, men hun vil stadig helst ud at løbe eller bruge næsen. Hun er blevet meget sikker i frit søg og løbearbejdet går også rigtig godt. Vi kan nu arbejde på en "eftersøgnings-bane" der er ca. 200 skridt lang og op til 140 skridt bred, hvor der er spande på den ene side og trækker i den anden. Hun løber fint ud til begge sider også selvom både spande og trækker er skjult, så det tegner rigtig godt.

Vi er også begyndt at arbejde mere intensivt med apporten. Hun har jo en ide om, at man skal aflevere den med ryggen til mig ;o) (Rent faktisk har dommerne i DcH fået et problem, da der ikke står skrevet nogle steder, at en apport skal afleveres med front mod føreren)... Nej, hun skal selvfølgelig lære at aflevere den rigtigt, men det er da lidt pudsigt, at de ikke kan trække noget for, at hun sidder med ryggen til mig.

 

Marts

Uge 11

Siden jeg har skrevet her sidst, er det blevet til en del træning. Vi har arbejdet rigtig meget med løbearbejde på begge hunde, men primært Solo, da Uccas stadig døjer med sin pote. Der er betændelse i såret efter stingene er blevet fjernet og tirsdag skal vi til dyrlæge igen. Derudover har vi også haft besøg af kiropraktoren, Rikke, så Uccas har skullet holdes i ro i en lille uges tid. Det positive er dog, at Rikke stadig mener han er på vej mod at blive så god som ny. Det største problem er, at hans venstre hofte "falder bagud", hvilket betyder at han bliver øm i hele ryggen. Jeg har fået nogle genoptræningsøvelser og så skal Rikke se ham igen i juni.

Men, tilbage til løbearbejdet. Mona og jeg veksler en del mellem at lade hundene løbe ud til spande og til trækkere og vi har efterhånden fået nogle hunde, som er meget sikre på hvad  det hele handler om. Solo er meget sikker i udløbet og hun løber nu til spande der er skjult for hende og hun løber også til delvist skjulte trækkere, så det tegner rigtig positivt. Hun laver også en fin bue i tilbageløbet, hun løber altså ikke tilbage i samme spor som hun løber ud, hvilket er meget positivt.

Uccas løber også fint ud, for ham handler det også om, at vi skal have hans kondition op igen, da han pt. ikke kan svømme pga. foden.

 

11/3

Så er vi kommet hjem fra dyrlægen og Uccas har nu en tå mindre end før :o(  Det viste sig, at tåen var så betændt, at Keld ikke mente at det nogensinde ville lykkes at få betændelsen slået ordentlig ned med penicillin. Uccas har jo også fået penicillin i næsten 4 uger uden den store effekt, så enden på det hele blev, at tåen blev amputeret. Nu håber jeg virkelig at der kommer ro på det hele igen. Jeg har efterhånden rigtig ondt af ham. Han har været utrolig meget igennem de sidste 8-9 måneder og jeg kan godt unde ham at det stopper nu. Han vil så gerne være med til alting, så det er frustrerende at hver gang én ting bliver bedre, så dukker der noget nyt op. Men, nu må vi se. Han skal have fjernet stingene onsdag inden påske og så skulle det gerne være ren fremgang derfra.

 

16/3

Mona, Helge og jeg har været ude at gå spor med hundene i dag. Vi gik på en græsmark og der var ingen vind overhovedet, så det var ret perfekt. Jeg lagde først et spor med tre 90 graders knæk til Solo. Sporet var godt 200 skridt langt og det var en time gammelt da vi gik det. Der var guffer på med varierende afstand mellem. Solo gik det rigtig, rigtig flot. Hun havde ingen tøven overhovedet, faktisk kunne man se på hende, at hun synes det var lige let nok indimellem. Hun er jo vant til at gå slange-spor, hvor hun hele tiden skal være 100% fokuseret, så et ligeud-spor med tre knæk, det var ingen sag! Andet spor var et slange-spor på godt 100 skridt og 1,5 time gammelt. Også det gik hun stort set perfekt, så nu handler det bare om, at hun bliver endnu mere rutineret og i endnu bedre spor-kondition.

Uccas var også med, men da græsset var meget våd, ville jeg ikke have ham ud i det pga. hans pote. Han virker ikke til at have specielt ondt i foden og han er ved godt humør. Jeg skifter forbinding et par gange om dagen alt efter hvor fugtig den er blevet og såret ser rigtig fint ud. Jeg krydser virkelig fingre for at det går godt.

 

 

 

Februar

Uge 7

Vinterferie! Den skal bruges til at få gang i sporene igen. Pga. den diskusprolaps jeg fik i efteråret, har vi overhovedet ikke trænet spor siden august! Men, nu skal det være. Min ryg kan igen holde til det, så det er på tide at komme i gang.

For at finde ud af hvor hundene står rent spormæssigt, lagde både Mona og jeg et 50 skridts "slange-spor" uden anden belønning end slut-belønningen. Vi ville konstatere hvor mage skridt hundene kunne gå uden at miste fokus. For alle tre hunde viste det sig, at vi havde ca. 20 skridt inden de blev lidt ukoncentrerede og skulle have lidt hjælp og opbakning til at gå videre. Det næste spor vi lagde var så med forskellige intervaller mellem gufferne, men max. 20 skridt. I løbet af de næste spor har vi hurtigt kunne arbejde os fremad, således vi hele tiden bygger ovenpå det de kan. Vi er meget obs på ikke at gå for hurtigt frem, men samtidig skal vi også passe på, at vi ikke fastholder hundene på et for lavt niveau. Vi ved jo hvilket niveau vi sluttede på i august og det skal vi ret hurtigt frem til igen.

Torsdag den 14/2 kommer Pia og træner sammen med os. Det er længe siden vi har trænet sammen, så det skal nok blive rigtig hyggeligt og udbytterigt. Vi vil i skoven og arbejde med løbearbejde.

 

Uge 6

Mona og jeg har i denne uge koncentreret vores træning om feltsøg. Solo skal blive mere sikker i øvelsen og Uccas og Ciffer skal blive bedre til at søge i dybden. Vi har lavet felter på ca. 80x20 skridt, hvor genstandene kun lå på baglinien. De første gange gik det ikke super-godt med Uccas og Ciffer, de er så rutinerede i feltsøg, at de begyndte at afsøge feltet med det samme, i stedet for at løbe til baglinien, men efter nogle gentagelser, kunne vi se, at de begyndte at forstå det. Til træningen i Viborg i lørdags startede Uccas da også med at løbe til baglinien i det felt vores træner havde lavet, så det var helt perfekt.

Solo er jo først ved at lære det, men hun er helt vild med øvelsen og de problemer vi har haft omkring aflevering af genstandene, er faktisk næsten væk. Kun hvis genstanden er alt for god (f.eks. skind, pels eller lign.) har hun stadig en tendens til at lægge sig en meter foran mig. Men, det skal vi nu nok få løst. Hun søger rigtig fint i feltet og er helt med på at hun skal til baglinien.

Hendes halsgivning bliver også hele tiden bedre, hun er nu kommet så vidt at hun brummer af Mona og ikke nøjes med at pibe. Hun er efterhånden også meget vedholdende og ikke så fokuseret på, om jeg er med hende eller ej.

Uccas´ pote har det fint. Han har fået fjernet stingene og det ser godt ud. Han kan være lidt øm, hvis han træder forkert på en sten, gren el. lign. men det er ikke noget der går ham videre på.

 

Januar

26/1

Nu er vi ved at være godt inde i det nye år. December og januar har været en blanding af både godt og skidt med hundene, men heldigvis med mest godt. I slutningen af november fik Uccas fjernet en klo, som var flækket. Det er et tilbagevendende problem, men det plejer at løses ret let. Denne gang virkede det også til at det var problemfrit, han var godt tilpas og slikkede ikke i såret. Men, i slutningen af december begyndte han at slikke i det. Jeg fik kigget nærmere på det og det iste sig at der var groet ca. 4mm klo ud, men den var hul og fyldt med betændelse! efter en uges behandling med fucidin var der ingen bedring og vi måtte en tur til dyrlægen. Han var ikke i tvivl om, at det bedste ville være at amputere kloen, da det med 95% sikkerhed, bare ville blive samme resultat, hvis vi nøjedes med at hive kloen ud, uden at tage roden med. Så efter endnu en uges fucidin-behandling, har Uccas nu fået fjernet kloen helt og går lige nu med en fin rød forbinding på forpoten. Han er heldigvis utrolig nem at have med at gøre. Han slikker overhovedet ikke på poten, så det er kun når de er alene hjemme, at han har kraven på.

 

Heldigvis er Uccas´ ryg efterhånden ved at blive meget, meget bedre. Jeg har fundet en ny kiropraktor og efter to behandlinger af ham, må man sige at hun nærmest har udført mirakler! Hun har både fået manipuleret hele hans rygrad på plads+ hans hofter, således han nu er meget mere "lige" i kroppen. Jeg har desuden fået forskellige stræk- og genoptræningsøvelser til ham. Han er blevet en helt anden hund, med masser af glimt i øjet, energi, frækhed og lyst til at arbejde igen. Det er helt fantastisk at opleve den forandring med ham.

Vi er så småt begyndt at træne de forskellige øvelser igen og han nyder virkelig at lave noget. Hvis alt flasker sig, skulle vi gerne kunne komme i konkurrence efter sommerferien, da han så skulle være stærk nok og hans kondition på toppen igen.

 

Igennem den seneste tid har jeg også arbejdet en del med Solo og det begynder virkelig at gå fremad nu. Hun elsker de øvelser hvor hun kan komme ud og løbe eller bruge næsen og lige nu er hun knap så glad for stuedressuren, men jeg er sikker på det nok skal komme. Lige nu arbejder vi en del med løbeglæde og halsgivning og det går fremad med begge dele.

 

 

                                      

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

          

                               Milla                  

 

 

 

 

Oktober

 

Hold da op! Det er godt nok længe siden jeg har været ved at opdatere denne side, men det betyder nu ikke, at der ikke er sket noget med hundene i mellemtiden.

 

Uge 42

I begyndelsen af uge 42 var Mona, Palle og jeg en tur på Sjælland. Mona og jeg havde fået lavet en træningsaftale med Helle Poulsen og Palle skulle have lavet noget til hans Volvo-projekt. Han er ved at totalt renovere hans første Volvo, den har nu både turbo og en helt masse andre ting.

 

Jeg havde begge hundene med, men havde snakket med Helle om, at det primært var Solo jeg skulle arbejde med, da Uccas stadig ikke er på toppen.

Det var første gang at Mona og Helle mødte hinanden, så det handlede for begges vedkommende om lige at spore sig lidt ind på hinanden. Ciffer er en hund med sine egne meninger og bl.a. mener hun ikke at man skal træne et sted hvor andre hunde tisser etc. Hun startede derfor ud med overhovedet ikke at ville noget som helst! Helle bad derfor Mona om at blive meget stædig og holde fast i, at når der var sagt plads skulle Ciffer udføre øvelsen uden at Mona skulle flytte sig. Det tog lidt tid og indimellem lignede Ciffer en hund, som syntes at hele verden var imod hende! Men, det blev hurtigt klar for hende, at hun ikke ville slippe for at udføre øvelsen, så hun kunne jo ligeså godt gøre det. Helle forklarede os, at grunden til hun arbejder meget med at hunden bare skal udføre øvelsen er, at hun efterhånden har fundet ud af, at mange hunde bruger langt flere resurser på at overveje hvordan de kan "undgå" at parere ordre end de gør på at udføre ordren. Hvis vi kan få vænnet hundene til at de bare skal gøre det de får besked på, så har de et langt større overskud til at arbejde hurtigt og præcist og de virker meget mere sikre og tilpasse end hvis de "får" lov til at slippe engang imellem.

Det samme gjorde sig faktisk gældende med Solo. Her valgte vi "sit" da Solo ikke kender "plads" godt nok til at vi kunne arbejde med hende på den måde. Man skal jo lige have i baghovedet, at jeg jo kun har arbejdet med lydighed med Solo i en lille uge på dette tidspunkt. Solo havde lidt svært ved at forstå det i starten og hun søgte flere gange hen til Palle og Mona for ligesom at søge hjælp. Helle bad mig om, at hver gang hun søgte hen til dem, skulle jeg gå over og stille mig imellem hende og dem, da hun skulle indse, at det ikke hjalp noget at søge derover. Det virkede faktisk ret godt og efterhånden blev hun ret god til at koncentrere sig om mig og det hun fik besked på. Da træningspasset var ovre gav Helle os besked om at holde ind flere steder på p-pladser etc. og gentage denne lille øvelse, så hundene kunne vænne sig til at arbejde alle steder. Allerede efter et par gentagelser forskellige steder var det tydeligt at se, at begge hunde havde fundet ud at, at det bedst kunne svare sig at høre efter og udføre det de blev bedt om. Mona og jeg snakkede en del om, at det faktisk er utroligt at man ikke arbejder mere på den måde, da det egentlig er ganske basale ting vi forlanger. Men, vi er slemme til at hjælpe hundene for meget, lave opgaverne lettere etc. Men, når man har en hund, der er fornuftig og stabil i psyken og kan de mest grundlæggende ting, så skal de simpelthen ikke hjælpes med alting, de skal bare høre efter. Hvis de ikke kan udføre øvelsen til træning og i forskellige situationer, hvad er så sandsynligheden for at de gør det i en konkurrence?

 

Da vi kom ud til Helle igen om eftermiddagen startede vi ud med at repetere de ovennævnte ting og det var tydeligt at se fremskridt allerede der. Derefter tog jeg hul på apport med Solo. Jeg har lidt bøvl med, at hun har en tendens til ikke at komme helt ind og aflevere eller at hun kommer helt ind til mig, men så har hun ikke apporten med. Hun har også en tendens til at sidde med ryggen eller siden til mig, hvilket jo ikke er korrekt. Hun har heldigvis en rigtig god bærefase, så Helle mente at vi skulle prøve, at jeg gav Solo apporten og så gik væk fra hende. Hver gang Solo så søgte op til mig med apporten i munden klikkede Helle og jeg skulle belønne Solo. Efterhånden som hun viste forståelse for dette skulle jeg prøve at give hende en sit-kommando og så stille mig med front mod hende. Det så faktisk ud til at begyde at virke, så det er jo bare om at arbejde videre med dette.

 

Uccas skulle ikke lave så forfærdelig meget, men jeg ville gerne lave lidt fremadsendelse med ham, da jeg har været inde i en periode, hvor han ligesom ikke har udvist den store interesse for denne øvelse. Vi startede op med at lade Uccas løbe til et target og så skulle jeg løbe ud og belønne ham, ligesom vi faktisk altid har gjort. Det virkede fint og for at konstatere om han nu også forstår kommandoen 100 %, prøvede vi at lave fremadsendelsen i hele havens længde - ca. 50-60 m. Hver gang Uccas sænkede tempoet skulle jeg give ham en ny kommando og det virkede super, han løb uden problemer videre ud, så han har en fin forståelse af øvelsen. Det jeg mangler er tempoet, men som vi snakkede om, kan jeg ikke forlange af ham lige nu, at han bliver ved med at spurte af sted. Både fordi han måske har lidt ondt, men også fordi hans kondition er helt i bund. For at dyrke tempoet, skal jeg bare træne nogle enkelte gange, hvor han er lidt oppe at køre i forvejen. Nu har jeg jo fået sikkerhed for at han forstår kommandoen.

 

Dagen efter arbejdede vi videre med tingene og vi fik begge en masse gode ting at gå hjem og arbejde med. Som altid var det en stor fornøjelse og et rigtigt "motivations-boost" til den daglige træning, at besøge Helle.

 

27/10

Denne dag varr der klubmesterskab i DcH-Viborg. Jeg havde ikke mulighed for at stille op med Uccas, da han jo ikke er på toppen endnu. Jeg vil ikke stille op med en hund, der måske går og har lidt ondt. Han skal ikke have en oplevelse af, at det gør ondt at udføre de kommandoer jeg giver. Derfor havde jeg egentlig bare regnet med, at jeg skulle ud at være hjælper. Men, i de sidste par uger havde Mona og jeg arbejdet en hel del med Solo og jeg syntes egentlig hun gør det meget godt. Da jeg så så, at der kun var en deltager i C2-klassen fik jeg til sidst overbevist vores formand om, at der ikke kunne ske noget som helst ved at jeg stillede op i den klasse med Solo. (Klassen er for urutinerede hundeførere...). Vi lavede dog den aftale, at jeg ikke kunne vinde. Klassen består af lineføring, stå, sid, dæk og spring. Stå, sid og dæk er ikke med så lang en opmarch som i C-klassen og man skal heller ikke vente i så lang tid.

Målet med at stille Solo sådan en dag var ikke som udgangspunkt at se hvor mange point vi kunne få ud af de 80 mulige. jeg har jo trods alt en rimelig ide om, hvor god hun er til de enkelte øvelser. Men, jeg ville rigtig gerne have et billede af, hvordan hun tackler en sådan situation, det at der står nogle og kigger på hende og at hun skal arbejde uden alt for meget ros etc.

Solo gjorde det rigtig fint på dagen. Hun var forholdsvis upåvirket af tilskuere, dommer og skriver og var fokuseret på mig. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at hjælpe hende, specielt i lineføringen, da vi ikke har trænet det ret meget. Jeg synes hun lavede et fint stykke arbejde, selvom dommeren mente jeg talte lige rigeligt til min hund undervejs...

Stå, sid og dæk er øvelser jeg har arbejdet noget med, dog ikke stå i samme omfang som de andre, så den havde jeg ikke satset på point i. Det der er sværest for Solo er opstarten og opmarchen, hun er ikke helt sikker på, at hun skal følge mig, så det kræver en ekstra hjælp. Sid og dæk forløb nogenlunde uden problemer, mes stå gik i vasken. Spring har været en lidt sjov øvelse på det sidste, da frøkenen ikke mener det er nødvendigt at springe på min kommando! Hun synes man skal blive siddende og kigge indtil jeg bevæger mig... Så jeg havde taget den beslutning, at hvis hun ikke sprang på kommandoen, måtte jeg jo bare hjælpe hende denne ene gang i prøvesituationen, for der plejer ikke at være problemer med tilbagespringet. På den måde ville vi trods alt få de fleste point. Men, denne gang snød hun mig. Hun sprang på kommando, men tog så ikke tilbagespringet, hvilket jeg var dybt forundret over...

Alt i alt fik vi 44,5 point ud af de 80 og egentlig synes jeg det er ok, træningen taget i betragtning. (Det var dobbelt så meget som vores konkurrent fik..) Jeg er meget fortrøstningsfuld mht. Solo´s eventuelle konkurrencekarriere, nu er det mest af alt et spørgsmål om træningsindsats. Hun har bevist overfor mig, at hun godt kan tackle situationen.

 

 

 

September

 

I de sidste uger har vi trænet lidt spor og det går fint for begge hunde. Solo er meget sikker i at dække for genstandene og jeg er nu begyndt at lægge forskellige slags genstande på Uccas´ spor. Det går rigtig fint og han har ikke haft nogen tøven i at dække for dem.

 

18/9

Uccas har fået lov til at træne lydighed igen!!! Vi har været en tur hos Marianne igen og denne gang var hun så tilfreds med hans ryg, at vi stille og roligt må genoptage træningen. Termografien viste kun ganske få ømme områder, men han har stadig brug for at blive stabiliseret i ryg og nakke. Der skal dog gå ca 3 mdr. inden han skal have en tur mere. I den mellemliggende tid skal han genoptrænes, svømme og masseres, så musklerne bliver løsnet.

 

23/9

I denne weekend har der været afholdt DM i DcH. Ulla og jeg kørte til Fyn, da vi ville ned og støtte de fire agilityhundeførere fra DcH-Viborg der var med og jeg skulle selvfølgelig også ned og give lidt opbakning til Pia og Tammy. derudover møder man altid nogle man kender, så det er en hyggelig dag.

Pia og Tammy gjorde det faktisk rigtig fint. Desværre kiksede de sporet totalt og så er der altså ikke nogen placering at hente. Men de øvrige øvelser var rigtig gode, så jeg er meget stolt på deres vegne!

DcH-Viborg fik en 2. plads i AG-lille. Det var Lotte Vimtrup og Hodja (dværg schnauzer). Stort tillykke herfra!!

 

28/9

Mona og jeg har i dag været ude at træne lydighed med hundene. Vi startede med feltsøg, da det er en god øvelse for Uccas at få varmet kroppen op på. Han var meget tændt på at løse opgaven og det gik super-godt. Han er så tilpas med, at han igen må lave noget. Man kan se på hele hans kropssprog og attitude, at han bare nyder det! Ciffer gjorde det også fint. Hende har vi lavet en del motivation med og hun er helt pjattet med øvelsen. Solo er jo stadig på begynder-stadiet i denne øvelse, så det foregår på den måde, at jeg holder hende imens Mona står på baglinien af "feltet" og kaster en genstand ind. Solo er rigtig glad for denne øvelse og hun slår fint af på færten fra genstandene og kommer glad hjem med dem, så det skal nok blive godt.

Dernæst lavede i rundering og både Ciffer og Uccas gjorde det rigtig fint. De blev sendt til "tomt skjul", fik guf derude og løb derefter fint til figuranten og halsede. Uccas er stadig ikke perfekt i halsgivningen, men han starter med det samme og der kommer trods alt lyd fra ham. ;o)

Til sidst arbejdede vi lidt med fri ved fod. Uccas elsker det og er super til at holde kontakt med mig. Vi er ved at arbejde med at Ciffer skal kigge mere på Mona, ikke bare følge hende. Det tager tid men både Mona og Ciffer er lærenemme, så mon ikke det nok skal gå? :o)

Uccas var helt færdig ovenpå denne omgang. Hans kondition er ikke værd at skrive hjem om, så der skal gås stille og roligt frem.

 

3/9

I fredags var Mona og jeg ude at gå spor med hundene. Der sker fremskridt for hver gang vi er ude at træne, så et eller andet må vi jo gøre rigtigt. Solo lærte at dække for genstande, efter en dæk-kommando for de to første genstande, ja så dækkede hun selv for de sidste fem genstande, så nu er der ingen undskyldning for ikke at have genstande på hendes spor fremover.

Uccas har ikke gået spor i ca. 14 dage pga. behandling hos Marianne og når han har haft en sådan pause, er han meget tændt på det første spor. Man kan vist godt sige at han er "over-tændt"! Han bliver lidt febrilsk og vil det hele så godt som muligt, hvilket gør at han bliver en smule stresset. Men, når han er kommet ca. halvvejs på sporet (dvs. omkring 100 skridt) så er han nede i et fornuftigt gear og så kører det rigtig godt. De efterfølgende spor er der ingen problemer med, der har han ligesom afreageret. Jeg synes det er en vigtig information til mig som hundefører. Jeg kan jo konstatere, at når vi igen skal til at i konkurrence, ja så skal vi have gået spor flere gange i løbet af ugen op til konkurrencen, det skærper hans koncentration gevaldigt.

Uccas er ved at komme ovenpå igen, han får ikke smertestillende og jeg synes ikke jeg kan mærke nogen forskel på hans adfærd og humør i forhold til da han fik smertestillende, så det går den rigtige vej. Vi skal ned til Marianne igen den 18/9 hvor hun er i Sønderjylland, indtil da må han gå spor, luftes i snor i 30. min. af gangen og han må svømme én gang om ugen. Han må ikke lave for mange bratte opstandsninger, vendinger og spring, da ryggen skal have ro til at finde på plads igen. Det er selvfølgelig ikke den letteste opgave at holde ham i ro, men jeg gør alt hvad jeg kan for det, for det vigtigste er nu en gang, at han får det godt igen.

 

I går fik jeg den fantastiske besked, at Pia og Tammy skal med til DcH´s DM i B-klassen!! Hvor er det bare fortjent og tusinde gange tillykke med det! Jeg tror at jeg om nogen ved hvor meget arbejde Pia har lagt i træningen af Tammy henover vinteren og foråret, så det er så fedt når det går godt! Jeg glæder mig til at komme ned og se dem til DM den 22. og 23. september på Fyn.

 

August

26/8

I dag har Mona og jeg været på en "smut-tur" til Kalundborg, hvor Uccas´ kiropraktor bor. Jeg var ret spændt på, hvordan hans ryg har det i forhold til sidste behandling for 14 dage siden. Heldigvis er der en klar bedring at se og mærke på ham og han er mere smidig i ryggen. Derfor kunne Marianne tage fat i flere områder på Uccas, bl.a. hans forpart, hvor det er tydeligt at han har kompenseret for smerterne fra ryggen. Han fik behandling i ryg, hofter, fodled, albuer og nakke og der er stadig et stykke vej til at vi kan kalde ham "rask" igen, men så længe det går den rigtige vej, så er jeg fortrøstningsfuld. Han skal behandles igen om 6 uger og jeg skal nu have aftalt med Marianne, hvad jeg bedst kan gøre for ham i den periode.

Solo er stadig helt på toppen, så hun har simpelthen haft en ordentlig omgang mave-pine.

 

13. august

Henover weekenden har Solo virket mere veltilpas og hun er kommet af med en del luft, hvilket ikke altid var lige behageligt for os andre :o) Vi har selvfølgelig været spændte på hvordan det så ud på røngten i dag og heldigvis var luftlommen væk! Vi blev derfor enige om at vi ikke vil gøre mere lige nu, men se tiden an os se om hun ikke er ovenpå igen. Det var en dejlig besked at få.

 

10. august

Ja, så var det jo Solos tur til at komme til dyrlæge. Jeg fortalte ham alle de ting vi har bemærket ved hende og jeg lagde ikke skjul på, at han bare skulle gøre hvad der skulle til for at få hende tjekket igennem. Efter at have vejet hende, mærket hende bagi, tjekket hjerte og lunger etc. uden umiddelbart at finde noget, blev vi enige om at tage billeder af hendes hofter og evt. ryg. Hendes hofter er (overraskende) fine. B på højre side og B/C i venstre side, så dyrlægen (Kjeld) mente ikke at de var skyld i hendes adfærdsændringer. Så var det ryggens tur, heller ikke der var der noget at se, men man kunne se en mørk plamage i bunden af maven. Så måtte vi jo tage endnu et billede, hvor hele maven var med og det så ret specielt ud. Solo har en kæmpe luft-lomme i maven, som Kjeld ikke rigtig kunne forklare hvorfor den var der. Men, der er ingen tvivl om, at hvis hun har haft den i længere tid, ja så er det den der har generet hende. Vi blev derefter enige om, at Solo skal have paraffinolie weekenden over og så skal hun fotograferes igen på mandag for at se om den er væk. Er den ikke det, skal hun have noget kontrastvæske, for så kan man se eventuelle fremmedlegemer. Viser det ikke noget, ja så foreligger muligheden for at hun skal åbnes op. Lad os nu håbe det ikke går så vidt, men det vigtigste er at hun får det godt igen.

9. august

Endelig en positiv oplevelse med mine hunde! Uccas har været til kiropraktor (Marianne Bendixen) og hun er ikke i tvivl om, at han igen vil blive en hund der sagtens kan holde til at træne DcH-programmet! Men, det kommer til at tage lidt tid inden han er fit for fight. Hans "lænd" er meget forskudt og i ubalance og når den er det, så får en hund ondt i hele muskulaturen. Faktisk var den så forskubbet, at da hun stabiliserede den, måtte hun lave en hævelse på begge sider af leddet, for at den kunne holde leddet på plads. Det betyder at han skal holdes i totalt ro i fire døgn, men det er da værd at tage med, hvis det kan hjælpe ham. Han er også lidt skæv i nakken, ved atlas, og så rettede hun lidt på hans hofter. Men, de næste behandlinger kommer til at handle om hans lænd, da den skal være stabil før hun for alvor kan begynde at arbejde med resten af hunden. Jeg skal over til Marianne om 14 dage og jeg må sige at jeg virkelig sætter min lid til, at hun kan få ham på rette køl igen. Jeg var helt lettet da jeg kørte fra Kolding og turen hjem gik sjovt nok ret hurtigt. (Sådan føltes det i alt fald)

Man holder jo virkelig af de kræ og jeg vil gøre rigtig meget for at de har det godt og ikke har ondt, så det var en dejlig besked at få i dag.

 

7. august

Mona og jeg startede dagen med at gå spor og i dag skulle Solo og Uccas gå spidser for første gang. Vi kunne efter tre spor til hver hund konstatere, at hundene ingen problemer havde med spidserne, nu skal hundeføreren bare blive bedre til at lægge dem rigtig i forhold til vind etc. og så skal vi ud på andre underlag og gå dem.

 

Solo har de sidste par uger ikke været helt sig selv. Hun virker i perioder utilpas, som om hun har ondt og hun bliver meget hurtigere træt end hun normalt gør. Både Palle og jeg synes det er bekymrende, så nu har jeg bestilt tid hos dyrlægen til på fredag den 10/8, for vi skal have fundet ud af om der er noget galt med hende. Det er ret træls for tiden, med to hunde der ikke er på toppen, men sådan er det jo også indimellem at have hund.

 

6. august

I dag har Pia været her og træne sammen med os. Det er ved at være længe siden vi har kunnet få det til at passe, så det er rigtig hyggeligt det endelig lykkedes. Vi startede med at lave et enkelt spor til hundene og ingen af dem havde nogle problemer. Derefter lavede vi rundering. Jeg havde så dummet mig lidt, da jeg sagde til Pia at hun bare kunne stille sig ind i læbæltet som figurant. Uccas må nemlig ikke gå igennem det læbælte og det har han åbenbart helt forstået, så han stoppede lige på græskanten og blev så stående der! Der var så ca. 3 m ind til Pia... Ikke så genialt fra hundeførerens side, men da vi fik lavet om på det, lavede han egentlig et par fine runderinger. Han løb fint på det tomme udslag og hans halsgivning var også ok. Taget i betragtning af at han ikke har runderet i ca. 3 uger var det udemærket.

Tammy´s runderinger var rigtig fine, men for søren hvor den hund dog er vild med leverpostej!

Vi arbejdede også lidt med Solo, både med guffer og pølle som belønning og hun er helt klart gladest for pøllen. Efter en god formiddagspause, var det tid for at kigge lidt på nogle af lydighedsøvelserne. Vi startede med Tammy´s fremadsendelse. Vi havde sat banen op skråt på vores græsplæne og om det var det der gjorde at hun synes det var mærkeligt er jo ikke til at vide, men Tammy så ud som om hun aldrig havde hørt den kommando før! Det tog temmelig mange forsøg før hun lavede en rimelig fremadsendelse. Efter en tænkepause i bilen kom hun ud igen og efterhånden blev det bedre og bedre.

Uccas fik lov at lave en enkelt fremadsendelse, hvor jeg havde lagt en bold ud. Det gik faktisk rigtig fint. Da det var Solo´s tur arbejde vi med lineføring. Jeg har i første omgang besluttet mig for at have en line på hende, da hun så viser en større forståelse for hvor jeg ønsker at hun skal være og på den måde får jeg langt flere belønningsmuligheder. Pia foreslog også at jeg skal tilbage og arbejde meget med kontakten mellem Solo og mig, da det ser ud til, at Solo ikke helt forstå, at hun skal holde kontakten under gang. Dejligt med et råd, da jeg ikke lige selv havde set det som et problem.

Resten af tiden arbejde vi med de forskellige lydighedsøvelser og det var tydeligt at alle hundene havde holdt lidt ferie fra de øvelser. Der skal friskes lidt op igen. Som sædvanligt har det været en god og hyggelig dag sammen med Pia og Tammy.

 

Uge 31

I denne uge har Mona og jeg forsat arbejdet meget med sporet. Det er igen blevet til en 6-8 spor til hver hund og igen i det "trælse" underlag på de harvede marker. Det var dog tydeligt at se, at hundene nu har fået styr på det og jeg synes ikke der er de store problemer at komme efter. De går buer og knæk fint, Uccas markerer genstandene fint og Solo er 100% sikker i at dække for mad-dåsen for enden af sporet. Hun skal også til at have lært at dække for almindelige genstande, så vi kan få det element med på hendes spor.

Når man går spor med to hunde, er det sjovt at se hvor forskelligt de arbejder. Solo er meget velovervejet og laver stort set ikke en eneste fejl på sporet. Er hun lidt i tvivl, tjekker hun lige omkring sig og så finder hun sporet og går videre. Hun bruger ikke unødige kræfter og jeg har endnu ikke set hende blive træt af at gå spor. Uccas arbejder næsten på samme måde, men han har en tendens til at blive lidt mere hektisk hvis han bliver lidt i tvivl. Han kan også få den ide, at han lægger sig ned, ligesom når han markerer en genstand, det kan se ret sjovt ud, men jeg tror simpelthen, at det er når han er ved at nå grænsen for hvad han kan kapere. Jeg tror han tænker at "jeg plejer at få ros for at lægge mig, så det gør jeg lige..." Han bruger nu heller ikke voldsom mange kræfter på at gå spor, hvilket jeg er rigtig glad for, da jeg håber at det er fordi spor-konditionen er i orden. Alt i alt er det en fornøjelse at gå spor med de to hunde og når man har en at komme ud at træne sammen med, er det også lidt lettere at tage sig sammen til at komme af sted. Så det er jo ret heldigt at Mona også har lang sommerferie :o)

 

Uccas er stadig på smertestillende og har det rigtig fint med det, han skal til kiropraktor den 9/8, hvilket jeg er ret spændt på.

 

Juli

Uge 30

Uccas er stadig på smertestillende, da dyrlægen mente at hans muskler etc. skulle have lov til at få så meget "fred" som muligt, for på den måde at blive løsnet op. Vi er begyndt at svømme igen og så går vi en masse spor.

Her hjemme har vi pt. kun græsmarker og gå på og de er efterhånden blevet lidt for lange til at hundene behøver at koncentrere sig ret meget om søget. Derfor har Mona og jeg været ude på nogle andre arealer, først harvet raps-stub og derefter almindelig harvet stub. Det var godt til Uccas og Solo, de skulle virkelig til at koncentrere sig om søget, og efter det første spor på det nye underlag, så kørte det igen rigtig godt med begge hunde. Uccas markerede også fint genstandene på det nye underlag. Jeg har besluttet mig for, at de nu skal til at lære at gå spidser (eller også er det mig der skal lære det) og jeg tror det vil være fint at gøre det hjemme på græsmarken, for så kan jeg da i alt fald se hvor spidsen er. I denne uge har hundene gået 8 spor hver, så det er noget der begynder at kunne mærkes på deres præstationer.

9. juli

Igen i dag har Mona og jeg trænet sammen. Denne gang tog vi ud på DcH-Langå's areal, da der er mulighed for at træne alle øvelser. Jeg havde bestemt mig for, at vi skulle prøve at startet runderingen op med Solo. Da jeg ikke var helt sikker på om hun ville køre bedst på guf eller bold/pølle, startede vi med gufferne. For Solos vedkommende handler det meget om, at hun skal få tillid til figuranten, hun er ikke så glad for fremmede, så hun skal have en oplevelse af, at det bare er sjovt at komme ud til figuranten.

De første gange havde Mona en hel pose guffer, som Solo fik lov at spise af. Det gik som sådan fint nok, Solo ville godt løbe ud, men hun virkede ikke som om at det var det sjoveste hun havde prøvet. Anden gang hun kom ind gentog vi proceduren, men det fik hende ikke helt op at ringe. Tredje gang tog jeg en bold i snor, legede lidt med den og kastede den så ud til Mona. Nu kom der gang i hunden! Hun spurtede ud og de første mange gange fik hun bolden med det samme og løb hjem til mig. efterhånden trak Mona tiden inden belønningen lidt, hvilket medførte at Solo satte sig pænt og ventede, og da hun fik bolde kunne Mona lave trækkeleg med hende. Fjerde og sidste gang Solo var inde brugte vi igen bolden, men denne gang kastede jeg ikke bolden til Mona. Hun fik den bare og gik ca. 10 skridt væk med den. Solo løb fint ud, satte sig og Mona kunne nu lave trækkeleg med hende indtil jeg kom derud. Alt i alt synes jeg det ser meget positivt ud med denne øvelse, så det skal vi bare fortsætte med.

 

Uccas og Ciffer fik også lov til at rundere og begge hunde gjorde det rigtig godt. Igen var det meget tydeligt at se, at Uccas har fået det bedre. Han var meget ivrig og tændt og halsgivningen var helt god.

Vi lavede også to vidt forskellige felter til dem. Det ene var i et areal, hvor der både var helt kort græs, træer og langt græs. For at udfordre hundene lidt, sendte vi dem ind i medvind/sidevind. Det gjorde det lidt sværere for dem, men de løste opgaven fint.

Nummer to felt var udelukkende på helt kort græs, hvor vi så havde meget små genstande i. Dette løste begge hundene helt perfekt.

Til sidst arbejde vi lidt med Monas og Ciffers fri ved fod. Mona synes hun mangler lidt i kontakt i følget og vendingerne, så vi tog lidt fat i detaljerne. Det skal der arbejdes med, men det kan sagtens blive rigtig godt.

 

 

Starten af juli har været lidt træls i forhold til Uccas. Jeg har igennem et par uger kunnet mærke på ham, at han ikke var tilpas. Han virkede stiv i bagparten, specielt når har han har ligget ned og han løber heller ikke så meget rundt. Han har sovet en del og glimtet i øjet er forsvundet.

Jeg har ikke været meget i tvivl om, at det er hans hofter der er begyndt at drille. Jeg tog derfor til dyrlæge med ham og valgte at tage til Højbjerg Dyreklinik, hvor de har stor erfaring med guldakupunktur, da jeg overvejer om det er et alternativ jeg ikke kan komme udenom.

Efter besøg hos dyrlægen, som Uccas havde vældig tillid til, er han nu sat på en smertestillende  kur i 14 dage og skal derefter have kiropraktik nogle gange, for at se om det kan gøre ham smertefri i en længere periode. Og, hvilken omvæltning, Uccas er blevet en helt anden hund! Han er fræk og fuld af drengestreger, er klar på det værste og vil være med hele tiden. Det er utrolig befriende at se sin hund sådan, det er jo det man vil se, men det er samtidig også lidt hårdt, da der jo ingen tvivl er om, at han har haft ondt i en længere periode.

Det sætter gang i en masse spekulationer om hundens fremtid. Skal jeg blive ved med at træne ham så målrettet, kan han overhovedet holde til det og er det arbejdet værd? Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at han selvfølgelig stadig skal trænes og holdes i god form, men jeg tror at jeg skal droppe konkurrencetræningen med ham, da han på sigt ikke vil kunne holde til det alligevel. Så er det nok bedre for os alle at stoppe nu og i stedet fokusere på det han kan holde til og er glad for at lave. Nemlig at gå spor. Nu må tiden vise lidt om hvad der skal ske, men jeg kan garantere at det ikke er de sjoveste tanker at gå rundt med.

 

 

Juni

30. juni

Jeg har fået sommerferie! Ferien i år skal bruges på lidt forskelligt. Jeg skal blandt andet have pakket tingene fra huset i Frederiks, for pr 1/7 hedder den officielle adresse nemlig Viborgvej 178, 8900 Randers. Der skal selvfølgelig også trænes med hundene og i dag har vi været ude hos Mona og Ciffer og træne. Vi trænede rundering, felt og spring med apport. Første omgang rundering med Uccas gik faktisk rigtig fint. Han blev sendt ud til teltet, hvor Mona var figurant og halsgivningen kom i gang med det samme. Efterfølgende blev han sendt ud til Monas far, som stod skjult i mellem nogle graner. Uccas søgte først på den modsatte side af figuranten, men han løste selv problemet og fandt lynhurtigt ind til figuranten. Også her startede halsgivningen hurtigt og han blev ved med at gø indtil jeg hentede ham. Dejligt at han er ligeglad med om det er en fremmed figurant. Anden omgang rundering gik knap så godt, han lavede to udslag fint, men på tredje udslag gik han helt i stå ved figuranten. Jeg vil tro der gik 3-4 minutter inden han gav lyd fra sig. Jeg valgte at stoppe der, da jeg fornemmede at han var lidt påvirket af varmen og han havde jo egentlig gjort det godt før.

Feltet lavede vi i et meget varieret terræn. Tætte graner, kort græs og et område med god plads mellem grantræerne. Vi havde 8 meget forskellige genstande og det gik bare super for begge hunde. Feltet var ryddet på kort tid og de havde ingen problemer med det varierende terræn.

Til sidst lavede vi spring med apport og det er for begge hundes vedkommende kun småting der kan rettes på.

Alt i alt en rigtig god gang træning, så nu er det spor der er på programmet i næste uge.

 

9. juni

Så har vi haft picard-træf. det har været en super-hyggelig og varm dag, hvor der var i alt 13 picards, to blandinger og deres menneske-familier samlet. Det er rigtig skønt at snakke med folk der har samme race som en selv, folk der kender de små særheder racen har og folk der bare har den samme interesse som en selv. Dagen startede med rundstykker og præsentation af hunde og mennesker og allerede her startede samtalerne om picarden og dens specielle træk. Selvom hundene bor forskellige steder, er der helt klart nogle ting der bare må betegnes som typiske picard-træk. F.eks. kunne mange berette om picardens lyst til at "sidde på skødet" og mange kunne også nikke genkende til at picarden lægger poterne på skuldrene af folk som hilsen.

Efter denne omgang gik vi en tur ed til søen. Enhver picard med respekt for sig selv er en rigtig vandhund, så der var dømt stort fællesbad. Da der var ca. 28 grader varmt, var det virkelig noget hundene nød og der var kun en enkelt batalje mellem nogle af hanhundene. Det skal ses i lyset af, at stort set alle hundene gik løse hele vejen og der var en tæve i løbetid. Det synes jeg var skønt at opleve. Uccas hilste pænt på de andre hanhunde, men udviste ellers ikke interesse for dem. det var dejligt at opleve ham så afslappet og i balance med sig selv. Han er virkelig blevet voksen. Solo var ikke med på gå-turen. Hun bryder sig ikke om at være sammen med mange hunde på en gang, så hun blev tilbage i bilen.

Efter gå-tur og frokost var det tid til rally-O. Jeg havde lokket en træner fra klubben til at introducere det for os og alle synes det var super-skægt at arbejde med hundene på den måde. Pga. varmen holdt vi dog ikke ud så længe, men alle prøvede banerne nogle gange og fik kyndig hjælp af Conny når det var nødvendigt. Tak for hjælpen, Conny!

Alt i alt havde vi en rigtig god dag og der var klar stemning for at gentage træffet til næste år. Så må vi se hvor det bliver henne og om vi kan blive endnu flere deltagere.

                                                                                                                                                       

2. juni

I dag har Pia og jeg for første gang i lang tid trænet sammen. Vi havde lånt DcH-Århus´ arealer. Jeg valgte at koncentrere mig om de to "problem-øvelser", fremadsendelse og rundering.

Uccas er blevet temmelig meget bedre i rundering. De sidste 4-5 gange jeg har trænet det, har jeg sendt Uccas ud til en figurant, som i en almindelig C-rundering. Derefter flytter figuranten sig til nr. 2 skjul uden at Uccas ser det. Jeg sender så Uccas til det der nu er et "tomt skjul". Det forstår han ret godt og han løber godt derud. Jeg kalder ham så tilbage og sender ham så ud til skjul nr. 2, hvor der nu er en figurant. Det kniber stadig med halsgivningen, han er for langsom om at komme i gang, selvom han dog er blevet væsentligt hurtigere til at gå i gang. Jeg ved ikke helt hvordan jeg får ham hurtigere i gang, jeg håber vist bare at det efterhånden kommer. 3. gang vi trænede rundering prøvede jeg at sende ham til et tomt skjul første gang, for at se hvordan han reagerede på det. Det viste sig, at han blev meget i tvivl og begyndte at lede efter figuranten. Han lystrede ikke umiddelbart mit hjemkald, da han ville finde en figurant. Da jeg fik ham tilbage og ville sende ham op til skjulet med en figurant, var han også i tvivl om, om det virkelig kunne passe at han skulle løbe igen, når han nu ikke havde succes første gang. Vi fik ham dog ind til Pia og afsluttet øvelsen fint. Pia og jeg kom frem til, at jeg skal til at træne ham i, at øvelsen kan se sådan ud. Han skal tro på at det er rigtig nok alligevel. Vi blev også enige om, at det måske vil være smart at bruge to forskellige kommandoer. "Ud" til første udslag og "runder" til andet udslag. Det kan måske hjælpe ham til at forstå hvad han skal. Det skal i alt fald have en chance til træning.

Fremadsendelsen er jeg ret træt af. Tidligere i år har Uccas kunnet øvelsen rigtig fint og med godt tempo, men nu er det som om han ikke fatter en brik af hvad han skal. Han går/lunter nogle meter ud og så er det ligesom det. Jeg ved ikke helt hvad der er sket, men jeg må gå tilbage i træningen igen og så få styr på det. Vi prøvede at træne det på den måde, at når Uccas løb fremad kastede Pia en bold foran ham som belønning. Det ser ud til at kunne have en god effekt på ham, da han tænder på at der er en belønning med bevægelse i. Det er dog lidt svært at træne på den måde selv, så jeg må lige i tænkeboks igen.

Jeg er jo også begyndt at arbejde lidt med Solo og lige nu er vi ved at arbejde på hendes fri ved fod. Hun har aldrig lært at hun skal gå tæt ved mig, så det er en svær øvelse for frøkenen! Pia klikkede hver gang Solo søgte kontakt ved min venstre side og efterhånden kunne vi se, at brikkerne begyndte at falde på plads i Solos hoved. Men, hold op en træt hund jeg havde bagefter! Jeg er nu ikke i tvivl om at hun nok skal lære det.

alt i alt havde vi en rigtig god gang træning, hvor vi begge fik nogle løsninger og ideer til træning af de ting vi går og tumler med.

 

 

Maj

Så er vi kommet ind i en ny måned og der er efterhånden kommet lidt mere system i vores liv igen. Vi er det meste af tiden i Randers og hundene er rigtig glade for at være her. De er ved at kunne overholde "reglerne" om ikke at gå udenfor grunden og de er stoppet med at gø af naboerne, når de kommer på besøg.

Træningsmæssigt arbejder jeg en del med spor, fremadsendelse og rundering. Det er nogle dyre øvelser i B-klassen, så de skal være nærmest perfekte. Sporet går faktisk ganske godt. Uccas har helt styr på at dække for genstandene, han går ret godt i modvind og hans knæk er også gode. Jeg arbejder nu på at øge hans koncentration på de stykker uden belønning på. Han har en tendens til at øge tempoet lige rigeligt når der ikke er belønninger på sporet. Jeg går en masse slangespor med ham, da jeg er sikker på at det er med til at skærpe koncentrationen, at han ikke bare kan gå "bevidstløs" lige ud af et spor.

 

Jeg er også begyndt at træne lidt mere "seriøst" med Solo. Jeg har igennem længere tid gået og spekuleret lidt over, hvad der skal ske, hvis Uccas en dag ikke kan holde til at arbejde længere. Palle og jeg er nemlig enige om, at vi ikke skal have en ny hund, førend mindst to af dem vi har er væk. Efter en samtale med Helle Poulsen er jeg kommet frem til, at det nok var meget smart, at få Solos grundtræning mere på plads, således at der er et godt grundlag at starte på, hvis Uccas en dag ikke længere kan holde til at træne. Solo er en helt anden type hund at arbejde med. På mange måder er hun nemmere, hun har "pleaser-genet" fra schæferen og så er hun meget lydhør og lærenem. Så det er spændende at se hvor hurtig hun fanger tingene.

Uccas er stadig min arbejds-hund nr. 1, så træningen med Solo er ikke målrettet mod at hun skal i konkurrence eller andet foreløbig.

 

 

December, januar, februar, marts og april

Nu er det da vist på tide at skrevet lidt igen... Jeg er egentlig træt af, at jeg ikke har fået opdateret siden i lang tid, men der er sket en del forandringer i mit og hundenes liv. I starten af december mødte jeg Palle, som jeg siden da har kunnet kalde min kæreste. Det har helt naturligt betydet, at jeg har prioriteret min tid lidt anderledes. Jeg har brugt en masse tid sammen med Palle og hundene har været en naturlig del af det. De har også skullet lære ham at kende og omvendt, men det er gået over alt forventning. Palle har også en hund, en sød labrador-tæve, Milla, på 5 år. Det var med en vis spænding at Solo og hende skulle mødes, da Solo jo kan være lidt af en hystade overfor andre hunde. Første møde gik da heller ikke helt problemfrit, men efter at Palle fortalte Solo hvordan hun skulle opføre sig, har der ingen problemer været de to tæver imellem. I dag er de perlevenner og nyder hinandens selskab. Uccas og Milla er nærmest kærester, så der er heller ingen problemer.

Palle bor udenfor Randers og har masser af marker rundt om huset og en stor græsplæne, så træningsforholdene er tip top når vi i Randers. Så der er egentlig ikke rigtig nogen undskyldning for ikke at få trænet!

I januar startede vi med at være på et weekend-kursus i eftersøgning/rundering med Carina Graversen som instruktør. Uccas havde desværre, for en gangs skyld, flækket en klo, så det var begrænset hvor meget han lavede. Vi fandt dog ud af, at hans lyst til at løbe steg betragtelig når han fik lov til at tage en dåse med guffer med ind til mig ude fra trækkeren. Det har jeg brugt lige siden i træningen og Uccas viser nu god forståelse for, at han skal løbe ud på kommandoen "runder ud". Hans halsgivning er stadig ikke god, men han starter dog hurtigere end før.

 

Februar, marts og april gik stille og roligt med almindelig træning og i påsken havde DcH-kreds 3 arrangeret et kursus med Helle Poulsen. Jeg havde glædet mig til at skulle med, men der skete, selvfølgelig, det sædvanlige, Uccas flækkede en klo og måtte til dyrlæge lørdag formiddag. Så min kursus deltagelse var uden hund. :o(

For at det ikke skal være løgn, havde jeg også Solo til dyrlæge den dag, da hun havde trådt noget op i den ene trædepude. Hun måtte også bedøves og have fjernet både et lille fremmedlegeme og dødt arvæv fra trædepuden. Så jeg havde to meget rolige hunde med i bilen. Jeg ved ikke helt hvorfor det altid er når vi skal noget, at de kløer flækker, men irriterende er det.

 

Den 29/4 var vi til årets første konkurrence i B-klassen. Den gider jeg faktisk ikke rigtig skrive noget om, da alt gik galt! Jeg var til dyrlæge med Uccas dagen før, da han igennem hele ugen havde været generet af et eller andet i det ene øre. Jeg troede egentlig ikke han var så påvirket af det, men jeg kan se på indsatsen til konkurrencen, at han ikke var på toppen. Feltsøget var den eneste øvelser der gik godt, resten var noget skrammel. Vi endte på sidstepladsen, hvilket vi aldrig har prøvet før og vi gør det heller ikke igen!

Nu må vi bare i gang med træningen og så skal vi i konkurrence igen efter sommerferien, der må vi være mere klar.

 

NOVEMBER

November har været en travl måned rent arbejdsmæssigt med forældresamtaler og møder i stort tal. Det har selvfølgelig bevirket at jeg er kommet sent hjem og det nærmest har været mørkt. (Ja, jeg ved godt at sådan har de fleste det til hver dag... :o) Så, det med at få trænet en masse har været stillet lidt i bero, men jeg har dog forsøgt at få trænet stort set hver dag.

Jeg har satset en del på at få trænet fremadsendelse, da det jo er en ny øvelse. Jeg bruger target i denne øvelse, da Uccas synes det er helt fantastisk sjovt at løbe ud og træde på en lille tæppefirkant! Det virker ret godt. Jeg varierer meget med hvor langt han skal løbe ud inden jeg klikker og belønner, han skal ikke være sikker på hvornår belønningen falder, da jeg ikke vil have en hund der løber og vender sig mod mig. Jeg belønner ham enten ved at kaste en bold foran ham eller ved at løbe ud og belønne ham med guffer. I den færdige øvelse skal hunden løbe ca. 30 skridt i lige line og så dækkes af. Selve afdækningen træner jeg ved siden af og kun meget få gange kobler jeg det hele sammen. I min verden er det vigtigste at hunden har en stor lyst til at løbe ud. Jeg ser ikke afdækningen som det helt store problem, da den jo trænes ved siden af. den øvelse skal vi nok få på plads i løbet af vinteren.

Jeg har også trænet stå, sid og dæk under gang og den fungerer faktisk helt fint. Jeg vil dog godt have Uccas til at dække i én flydende bevægelse. Lige nu har han tendens til at gøre det i to bevægelser. Han sætter sig næsten ned inden han kommer ned i dæk. Så det er en detalje der skal arbejdes med.

Endelig har jeg fået gået lidt spor og her må jeg konstatere, at vi skal til at træne det noget mere! Uccas er så over-ivrig når han kommer på sporet, at han har en tendens til at blive ukoncentreret. Derimod er han blevet temmelig sikker i at dække for genstandene. Det er dejligt det begynder at virke.

 

18.-19. nov.

To kurser er det også blevet til i denne måned. Det første var et weekend-kursus i DcH-regi. Det handlede om "præcision og motivation i lydigheden". Instruktørerne var to piger fra DKK Sabro og de kom med nogle gode betragtninger og forslag til træning af lydigheden. Noget af det der højner præcisionen og motivationen for hunden i lydighedstræningen er blandt andet at dele den enkelte øvelse ned i så små momenter som muligt, således at hunden altid får succes. Det er helt klart noget mange af os hundeførere og trænere skal blive langt bedre til. Og når hundene altid får succes i træningen, så højnes motivationen også. Man skal selvfølgelig også finde noget hunden vil arbejde for og man skal være god til at læse sin hund, så man hele tiden kan arbejde i spændingsfeltet mellem positiv stress og ro.

Jeg synes det var en spændende weekend også selvom jeg kendte en stor del af teorien i forvejen. Der kom nye ideer til den praktiske træning og jeg fik bekræftet at Uccas kan udføre lydighedsøvelserne ret godt. Det er jo altid rart ;o)

 

25/11

Denne dag har stået i runderingens tegn! Jeg deltog i en Runderingsdag arrangeret af Carina Graversen fra Redningshundetjenesten i Ålborg. Carina er en meget dygtig og erfaren instruktør og hundefører, så jeg så meget frem til dagen. Hun havde fået hjælp af nogle af hendes trænings-kammerater fra Hundetjenesten, så vi havde en 4-5 instruktører til rådighed.

Dagen startede med, at Carina gennemgik teorien bag indlæringen af løbearbejdet i rundering/eftersøgning. Det var en rigtig god og letforståelig gennemgang af teorien og der kom også gode råd til, hvordan man kan gribe træningen an i forskellige situationer. Derefter blev vi delt op på to hold og gik ud og arbejdede med en hund af gangen.

Uccas arbejdede faktisk ret godt. Han var vældig tændt på at løbe ud til den ene trækker. Han havde set at trækkeren var gået ud i arealet. Udslaget til den anden side gik i starten også rigtig godt. Uccas havde ikke set trækkeren gå ud i den side, men jeg fik ham fokuseret og sendte ham af sted. Han løb i et godt tempo indtil ca. 3-5 m før trækkeren. Så blev han simpelthen bange og usikker på trækkeren. Trækkeren var i sort regntøj og havde en kasket på og over den havde han hætten fra regnjakken. Det var bare for mystisk for Uccas, så han vendte om og løb hjem mod mig. Men, med lidt god hjælp fra trækkeren (der tog hætten og kasketten af) fik vi Uccas ud igen. Han blev dog aldrig helt tryk ved at løbe ud til den side. Det var lidt ærgerlig, men jeg ser det nu ikke som et problem, da han løb rigtig godt til den anden side.

Jeg skal helt klart lære lige så meget som Uccas i denne øvelse! Man skal være god til at placere sig rigtigt i forhold til hunden, samtidig med at man hele tiden skal have styr på, hvor hunden skal sendes hen i næste udslag. Man skal selvfølgelig også være opmærksom på hvor højt hunden kører. Det er vigtigt at stoppe når motivationen er højest. Så der er rigtig mange ting at holde styr på.

 

Efter frokost fortalte Carina om hundens drifter og instinkter og hvordan vi kan og skal bruge disse i træningen. Det var ikke nyt stof for mig, men det var rart at få det genopfrisket og fortalt af en ny person.

Vi gik derefter ud og lavede figurantarbejde, dvs. vi arbejdede med halsgivningen. Og tro det eller ej; Uccas er faktisk ved at være ret skrap til det med at halse! Første gang så han Carina løbe af sted med hans bide-pølle og han var virkelig tændt på at komme derud. Ude ved Carina startede han hurtigt med at halse og det var et par overbevisende bjæf der kom. Carina legede trækkeleg med ham og han var virkelig i sit es. Det var rigtig fedt.

Efter 15 minutter i bilen kom han ud igen. Denne gang havde han ikke set Carina gå med pøllen, så jeg sendte ham ligesom i en konkurrence. Og igen løb han meget hurtigt derud og startede hurtigt med at gø. Igen blev han belønnet med en god gang trækkeleg inden han kom i bilen med pøllen som gevinst.

Sidste gang han var inde, var det Ellen der var figurant. Denne gang valgte jeg, at han skulle se hun gik i skjul, simpelthen for at øge hans motivation for at løbe ud. Dette lykkedes til fulde og han lavede en rigtig god halsgivning.

Det ser endelig ud til, at det nok skal lykkes at lære ham en god rundering. Det har jeg da i alt fald bestemt mig for at han skal lære, så må der simpelthen bare trænes på det hele vinteren.

 

 

OKTOBER

Oktober har været stille og roligt. Jeg havde ferie i uge 42 og den blev blandt andet brugt til spor-træning og til at finpudse konkurrenceprogrammet inden årets sidste to konkurrencer.

Sportræningen gik rigtig godt. Jeg arbejde både med at gå længere og længere passager uden godbidder og så på at få ham gjort mere sikker i genstandene. Uccas skal dække for genstandene, men jeg er ikke rigtig kommet ordentligt i gang med arbejdet. Men, nu skal det være vi skal jo ud i konkurrence i B-klassen til foråret ;o)

Jeg havde lagt 10 genstande ud på et forholdsvist kort spor. Der var 5-10 skridt mellem hver genstand. Ved de to første sagde jeg dæk til ham og derefter gik det bare helt perfekt. Han ligger korrekt for genstandene og ved den sidste slap jeg linen for at jeg i alt fald ikke kunne påvirke ham. Den lagde han sig også perfekt for. Så vi er godt på vej med denne del af sporet også.

Finpudsningen af programmet har mest bestået af "stå" og "lineføring". Jeg har arbejdet meget med vendingerne foran folk, da de jo ikke har været så gode, så jeg er spændt på hvordan det går til konkurrencen den 22/10. I stå-øvelsen har han fået den ide, at han ikke behøver at stå mere end ca. 7 sek. Det er vi ikke helt enige om, så jeg har arbejdet meget med tidsfaktoren i denne øvelse.

 

22/10

I dag har vi været til konkurrence i Langå, det var faktisk JM, men jeg havde nu mest meldt mig til for at få konstateret om træningen i lineføring har hjulpet og for at se om der er sket fremskridt med runderingen. Vejret havde ikke ligefrem tænkt sig at være det bedste på dagen, så regntøjet måtte findes frem.

Vi startede med rundering og feltsøg. I runderingen løb Uccas rent faktisk ud til figuranten og blev der, så vi fik point for bevogtningen, men ikke halsgivningen. Det skal han bare til at have lært! Feltsøget gik som sædvanligt fint. Han var dog udenfor feltet et par gange og dommeren mente at han var så langt ude, at det skulle koste et point. Det er selvfølgelig ærgerligt, men sådan er det jo engang imellem.

Ved næste dommerhold gjaldt det lineføring, stå og sid. Og gæt hvem der var et fjols i lineføringen? Ja, rigtigt, det var jeg. Jeg glemte nemlig anden opstandsning! Det koster altså nogle point. Det positive var at de vendinger jeg har arbejdet meget med virkede. Der var kun en gang han hængte i vendingen og der var der nogle hunde der var ved at toppes 5 m fra os. Det var altså lidt spændende.

Sid var ok, men i stå satte han sig efter 10 sek. så der har vi stadig noget der skal arbejdes med.

Efter frokost skulle vi have de sidste øvelser, spring, dæk og apport. De gik helt suverænt. Uccas var rigtig tændt og udførte dem til UG. En dejlig afslutning på dagen.

Alt i alt en rigtig hyggelig dag, hvor jeg  for sidste gang i år, mødtes med de folk fra andre klubber jeg har lært at kende i årets løb. Vi fik dog snakket lidt om, at det kunne være spændende at mødes til en gang fællestræning inden vi skal mødes i B-klassen, så nu må vi se om det bliver til noget.

 

28/10

Så er der klubmesterskab i DcH-Viborg! Det plejer altid at være en hyggelig dag og for mig var det ret interessant at tænke på at for nøjagtig et år siden, kendte Uccas intet til DcH´s program. Det var efter sidste års klubmesterskab at jeg besluttede mig for, at det skulle være DcH-programmet vi skulle arbejde seriøst med!

Vi startede dagen med rundstykker og hygge i klubhuset og derefter skulle vi rundere. Men, hold da op en gang elendighed. Uccas var overhovedet ikke i nærheden af at løbe ud til figuranten. Jeg må konstatere, at vi ikke kan lade være med at træne denne øvelse i en uge.

Næste øvelse var feltsøget og det gik uden problemer, han var dog lige ude at vende udenfor feltet igen. Det skal vi have rettet op på.

Tilbage på pladsen skulle vi lave lineføring, stå og sid. Lineføringen gik helt suverænt! Vi fik dagens højeste karakter 9.6 ud af 10! Jeg var bare stolt og Uccas var også rigtig glad. (Selvfølgelig fordi jeg var det). Sid var ok og stå gik rigtig godt i 14 sekunder. Så var der noget der bed ham i nakken, så han måtte klø sig :o(

De sidste øvelser, dæk, spring og apport gik helt suverænt.

Igen fik jeg konstateret at det bare er skide ærgerligt at vi mister 20 point i runderingen når de andre øvelser er så stabile. Det skal der laves om på i løbet af vinteren.

Vi fik 123 point og blev nr. 2. En rigtig god afslutning på C-klassen.

 

Nu kan vi for alvor tage hul på træningen af øvelserne til B-programmet og jeg vil i november måned lægge mange kræfter i fremadsendelsen og dæk-øvelsen, som nu skal indeholde to nye elementer; dæk under gang og at jeg går i skjul. Han skal også ligge i 1 min. i stedet for 30. sek. Jeg forventer nu ikke det bliver et problem og jeg glæder mig allerede til foråret.

 

 

 

SEPTEMBER

September har været en ganske forfærdelig måned, derfor er jeg også håbløst bagud med hjemmesiden. Den 2/9 mistede jeg min yngste lillebror, Daniel, i en trafikulykke. Han blev kun 22 år. Det er det værste der nogensinde er sket i mit liv og på mange måder er det gået udover hundene, men de har også været rigtig dejlige at have i denne svære tid. Jeg har ikke trænet særlig meget, overskuddet er bare ikke til det. Det er blevet til en masse lange gåture, hvor tankerne har fået plads.

 

Men, den 23-24. september tog jeg alligevel med Pia over til Iben og Jens, da vi skulle på kursus med en hollænder, Bianca Van der Post. Jeg blev enig med mig selv om, at tage med og så se hvordan det kom til at gå. Jeg var jo heldigvis sammen med Pia, som har været en fantastisk veninde. Derudover var der jo også andre jeg kender og de kendte til min situation, så jeg var tryg ved at tage af sted.

Pia og jeg skulle køre sammen i Pia og Mortens nye bil. Vi var lidt spændte på, hvordan hundene, specielt Tammy, ville reagere når de skulle sidde i bur ved siden af hinanden. Der var dog ikke den store grund til bekymring. Tammy knurrede lidt de første par gange og så var det ovre. Det blev faktisk sådan, at de kunne gå sammen i det rum Pia og jeg sov i hos Iben og Jens. Dejligt, at de kan enes det gør mange ting lettere. Bianca boede også hos Iben og Jens, så vi fik snakket en del hund i løbet af weekenden.

 

Lørdag startede med at Bianca præsenterede sig selv og fortalte om, hvordan hun arbejder med sine og andres hunde. Hun fortalte at man kunne anskue hundetræning fra to vinkler: 1; Du kan få hunden til at arbejde, 2; Du kan få hunden til at VILLE arbejde. Bianca arbejdede altid ud fra det sidste, da det er på den måde, man opnår de bedste resultater med hundene. Alle kan få en hund til at arbejde, men at få den til at ville arbejde, kræver en del mere. Det kan jeg 100% sætte mig ind i. Jeg har stort set altid kunnet få Uccas til at arbejde, men indenfor det sidste år, har jeg fået opbygget hans vilje til at ville arbejde og det er nu resultaterne kommer. Jeg synes det er sådan en god vinkel at have i baghovedet når man er sammen med sine hunde, da det kun kan medføre at man er positiv og kreativ.

 

Selve træningen med Bianca foregik på den måde, at vi var på banen èn af gangen. Vi fortalte så Bianca og de øvrige om hvad vi gerne ville arbejde med, problemer med øvelsen etc. og derefter kom Bianca så med hendes forslag til, hvordan man kan arbejde med øvelsen/momentet.

Jeg valgte at arbejde med stå/sid/dæk under gang. Jeg har fået styr på hans stå-øvelse, men synes de andre "hænger" lidt. Bianca foreslog, at jeg skulle gå langsomt rundt i en venstre cirkel. Uccas skulle ikke være på plads, men bare gå rundt. Jeg skulle så afgive kommandoen og når han udførte den, klik/belønning. Først syntes jeg det var lidt mærkeligt, for hvad skulle den store forskel lige være på, om man går i en cirkel eller lige ud? Jeg ved egentlig stadig ikke helt hvad forskellen er, men fakta er, at det virker. Uccas er nu, 14 dage efter 95% sikker i alle tre øvelser og jeg har sat tempoet op til almindelig gang! Jeg undrer mig stadig over det....

Anden gang jeg var på banen arbejdede jeg med omkring-vendinger foran andre folk. Uccas har tendens til at hænge i de vendinger der foregår med front mod dommerne. Det er jo ret irriterende, da han ellers har en rigtig flot lineføring. Bianca foreslog, at jeg fik fat i en masse forskellige hjælpere. De skal stille sig op på banen og Uccas og jeg går lineføring ned mod dem, men i stedet for at jeg vender, får jeg Uccas til at gå rundt om mig vha. en guf i hånden. Uccas reagerede meget positivt på dette, uanset om der stod 1, 2 eller 3 personer sammen. Til sidst lavede jeg almindelige omkring-vendinger og de var helt perfekte. Det er helt klart en måde jeg vil arbejde videre med denne del af lineføringen på.

 

Om søndagen valgte jeg at arbejde med fremadsendelsen først. Jeg synes egentlig at det går godt med øvelsen og Uccas kan godt lide den, men jeg ville gerne have Biancas kommentarer til det videre arbejde. Jeg har bygget øvelsen op omkring target, således at Uccas skal løbe ud og røre ved et stykke gulvtæppe. Jeg har ikke arbejdet så meget med selve dæk-delen af øvelsen, da jeg mener at det er vigtigt at hunden udviser en stor lyst til at løbe ud først. Bianca mente nu, at jeg roligt kunne begynde at arbejde med dæk i øvelsen, men jeg skal variere hvornår jeg afgiver dæk-kommandoen, således han ikke kan forudsige hvornår han skal dække. Jeg tror det kommer til at fungere rigtig godt, det virkede i alt fald sådan da vi arbejdede med den.

Anden gang arbejdede vi med de to øvelser fra lørdag og der var allerede store fremskridt at spore.

 

Det har været en rigtig god, hyggelig og lærerig weekend, hvor jeg fik mange ting at tænke over i træningen. Både ved det jeg lavede med Uccas, men også ved at se på det de andre lavede og Biancas kommentarer dertil.

Bianca er fantastisk dygtig og hun har den der særlige måde at betragte hundetræning på, som jeg er helt vild med. Hun ser tingene som en udfordring og så drejer det sig om at være kreativ, uforudselig og variabel i sin træning.

Tak til Iben og Jens for at arrangere denne weekend og jeg er med igen næste gang...

 

 

 

AUGUST

27/8

I dag har vi været til konkurrence i Hasselager. Pia og Tammy skulle også deltage, men da B- og C-klassen var ret langt fra hinanden, nåede vi ikke at se hinanden konkurrere, men det er da godt mobil telefonen er opfundet!

Jeg havde fået start nummer 5, så vi skulle forholdsvis tidligt ind til første dommerhold. Her skulle vi lave lineføring, stå, sit og rundering. Vores lineføring gik rigtig dårligt! Uccas hang i de to omkringvendinger der er nede foran dommeren, så jeg måtte bruge en ekstra kommando begge gange. det koster nogle point. Han gik ellers fint i de andre vendinger og han var fint på, men jeg skal helt klart til at arbejde endnu mere med denne øvelse. Vi fik kun 6 for denne øvelse, det dårligste resultat i denne øvelse nogensinde. Nå, men stå gik til gengæld rigtig godt. I den seneste tid har jeg arbejdet med at lave øvelsen under gang og det er gået rigtig godt. Derfor besluttede jeg mig for, at det skulle prøves af i dag og det virkede bare helt perfekt. Vi fik et 10 tal for øvelsen. I sit øvelsen skulle jeg give kommandoen to gange, men derudover var der ingen problemer. Vi fik 7,5 for denne øvelse. Sidste øvelse var rundering og den forventer jeg mig jo ikke særligt meget af. Uccas løb dog ud mod figuranten og stoppede ca. 1.5 m fra ham. der blev han stående dog uden at give hals. Jeg havde forventet et 0, men vi fik 3 point for bevogtningen.

Ved det andet dommerhold skulle vi lave dæk, spring, apport og frit søg. Han var lidt langsom til at komme ned i dæk, så vi fik 9. I apport-øvelsen syntes Uccas ikke at der var grund til at vente med at hente apporten, så han løb lige da jeg havde sluppet apporten. altså en "knald-apport", som vi fik 7,5 for. Spring gav ingen problemer, så 10 for den øvelse. Frit søg er jo en af favorit-øvelserne, så jeg var ret fortrøstningsfuld inden vi gik ind til feltet. Men, men, da dommeren fortalte hvor feltet var henne, synes Uccas lige at han skulle tisse op af det træ vi stod ved siden af! Det opdagede dommeren, så han trak 1 point, da vi var på øvelsesområdet. Jeg var totalt overrasket over at Uccas gjorde det, da han aldrig har lettet ben i feltet. Men, til hans forsvar skal jo så siges, at han ikke var under kommando og jeg var ikke opmærksom på ham. Jeg regner ikke med at det er noget der gentager sig, men jeg vil da lige være lidt opmærksom på det. Udover denne lille fadæse var der intet at udsætte på feltet. Han fandt genstanden og kom og afleverede den uden problemer. Så vi mistede kun det ene point.

Alt i alt var det sådan lidt "bob bob" med konkurrencen i dag. Jeg var ikke helt tilfreds, men jeg tror egentlig at det var min egen skyld, at han ikke var bedre i dag. Jeg var nok lidt for afslappet omkring det, da vi jo har vores oprykning og kan ikke nå til DM. Så det var egentlig lidt underordnet med denne konkurrence. Men, vi endte da med 115,75 point, så helt skidt var det heller ikke.

 

13/8

Dag 2 på Klikkercamp startede igen med at Christina gennemgik noget teori og en kort opfølgning på det vi lavede dagen før. Da vi kom til det praktiske arbejde skulle vi træne den anden øvelse Christina havde valgt, den hvor hunden skulle ligge med krydsede poter. Vi gennemgik i fællesskab de forskellige elementer i øvelsen og derefter skulle vi igen arbejde sammen to og to om detalje-planlægningen af øvelsen. Jeg var igen sammen med Marie og vi blev hurtigt klar til at gå ud og træne. Denne øvelse var en del lettere at arbejde med end den med at bakke. Uccas fattede lynhurtigt at han skulle lave target på min ene hånd og så var det jo bare at flytte hånden længere og længere over den anden pote. Vi blev ikke færdige med øvelsen, men grundelementerne kan vi.

Næste omgang praktisk træning bestod i den øvelse vi selv havde valgt. Jeg havde valgt fremadsendelsen, da det jo er en øvelse vi skal have lært til B-klassen. Jeg er begyndt at træne den og Uccas synes det er en skæg øvelse. Jeg har valgt at bygge den op omkring et target, som Uccas skal løbe ud til. Så, jeg havde ikke de store betænkeligheder ved at træne denne øvelse, men jeg blev klogere. Jeg havde ikke lige gennemtænkt det helt, for jeg stillede op til øvelsen på asfalt, hvilket han aldrig har prøvet før. Derudover var det et nyt sted med nye hunde og mennesker omkring os. Det var lige rigeligt med kriterier der blev hævet på en gang! (og jeg som altid siger til folk, at de kun må hæve ét kriterie af gangen....) Det medførte selvfølgelig at han ikke rigtig ville løbe ud til target og jeg måtte derfor lave min planlægning helt om. Jeg gik mange skridt tilbage og lavede ren target-træning med ham. Det virkede fint og han begyndte at finde ud af, at det ikke var så slemt at løbe på asfalten. Da regnen efterhånden for alvor begyndte at vælte ned, gik vi ind og prøvede at spille et "klikker-spil", som gav os en rigtig god fornemmelse for, hvad det er vi udsætter vores hunde for i træningen og hvor meget de egentlig skal huske. Det er helt sikkert et spil, som alle kan have glæde af at prøve.

Jeg synes jeg har fået rigtig meget med hjem fra dette kursus. Jeg er blevet mindet om, hvor godt det er at skrive træningsdagbog, specielt over "problem-øvelser", jeg har fået repeteret teorien omkring indlæring og jeg har fået flere tips til at forbedre flere af mine øvelser. Derudover har jeg jo været i godt selskab med Pia, Hybrid og en masse andre hundefolk fra hele landet.

 

12/8

"Kriterier" var titlen på det kursus Pia og jeg havde meldt os til på årets Klikkercamp i Spjald. Instruktøren på kurset var Christina Ingerslev, som jeg kender fra min Klikker-instruktørkursus. Jeg synes Christina er en meget dygtig underviser, som virkelig er inde i de forskellige teorier omkring indlæring. Dette kursus handlede som sagt om kriterier. Hvad vil du træne, hvad vil du klikke for, hvad vil du ikke klikke for, hvordan og hvornår hæver man kriterierne osv. Alt dette er afgørende for hvor effektiv ens træning bliver og jo bedre man bliver til at opstille disse kriterier og tænke øvelserne igennem, jo bedre bliver ens hund. Jeg synes egentlig selv at jeg er okay til at opstille kriterier, men man kan altid blive bedre og jeg har følt lidt at jeg i det sidste stykke tid har trænet lidt mere ud fra en fornemmelse for hvad der er den rigtige vej. Det skal man selvfølgelig også kunne gøre, da jeg ikke mener man skal nedskrive alting, men der er ingen tvivl om, at hvis man virkelig gennemtænker træningen af en øvelse, så kommer man også hurtigere frem mod den færdige øvelse.

Kurset startede med at Christina gennemgik en del teori bl.a. omkring indlæring, den videre træning og stabilisering. Da det det blev tid til lidt praktisk arbejde, skulle vi alle arbejde med to øvelser, som Christina havde valgt og så skulle vi også selv vælge to øvelser. De to Christina havde valgt var, at få hunden til at bakke rundt om føreren og den anden var at få hunden til at ligge med krydsede poter. Vi blev sat sammen to og to og jeg arbejdede sammen med Marie, som har en fin lille beagle på 10 måneder. Inden vi gik ud og arbejdede skulle vi selvfølgelig nedskrive alle delelementerne for øvelsen, hvordan vi ville arbejde med dem og hvad vi ville klikke for. Derefter var det så ud og arbejde med det. Og det var ikke så let! Uccas er ikke ret god til at bakke og jeg havde ret svært ved at få ham til at bakke mere ed et par skridt. Jeg lokkede med en godbid og det virkede egentlig ok i starten, men jeg kunne ikke rigtig komme videre. Christina gav mig så det råd at starte Uccas længere omme på min højre side og få ham til at bakke mod venstre. Jeg skulle ikke lokke med en godbid længere men i stedet bruge en håndbevægelse. Det gav pote, nu begyndte han at bakke lidt mere, men der var stadig langt rundt. Vi arbejde i ca. 20 minutter og derefter gik vi ind og snakkede om det vi lige havde lavet. Senere på dagen skulle vi ud og arbejde med den øvelse vi selv havde valgt og denne gang med en ny makker. Jeg havde valgt at arbejde med omkringvendingerne, da det har været vores svage punkt i lineføringen. Igen skulle vi selv opstille alle delmål og beskrive hvordan vi ville arbejde med øvelsen. Da vi kom ud prøvede jeg selvfølgelig at gøre som jeg havde planlagt og det gik også bedre og bedre. Derudover kom Christina også med et par fifs til hvordan jeg kan få Uccas hurtigere rundt. Jeg glæder mig til at arbejde videre med det, for jeg kan se at det giver resultater.

Sidste træningspas den første dag handlede igen om øvelsen med at få hunden til at bakke rundt om føreren og denne gang gik det lidt bedre. Måske også fordi jeg bedre kunne se hvad det egentlig skulle komme til at munde ud i.

Efter aftensmaden fik jeg lokket Eva til at være figurant for Uccas igen. Det gik jo helt forrygende tidligere på måneden, da vi var ovre hos Helle at træne. Også denne gang gik det rigtig godt. Hun kan altså bare et eller andet med Uccas. Alt i alt var det en rigtig god dag, hvor jeg fik repeteret nogle ting og også fik lært nogle nye ting omkring planlægning af træning.

6/8

Konkurrencedag igen! Denne gang var vi i DcH-Give til C-hundedag. Det er en årligt tilbagevendende konkurrence, hvor der kommer deltagere fra mange kredse. Jeg fik startnummer 3 og skulle starte med lineføring, stå og sit. Alle øvelserne gik faktisk rigtig fint. Jeg måtte bruge en ekstra kommando i lineføringen og han hang i enkelte vendinger. Vi fik 8.5 for øvelsen. sit var ok, så et 10-tal der. I stå-øvelsen var han lidt urolig da jeg gik ind til ham, så jeg gav ham en ekstra kommando, som han adlød fint. Vi fik 9 for øvelsen, så det var en god start.

De næste øvelser var dæk, apport og spring. Den eneste kommentar til de tre øvelser var, at Uccas sad skæv i afslutningen på spring, så der fik vi 9,5. 10 for de to andre øvelser. Det kørte virkelig for os!

De sidste to øvelser var felt og rundering. Jeg var lidt nervøs for hvordan Uccas ville reagere i feltet, da der havde været ca. 45 hunde inde før os og ca. halvdelen af dem havde gjort sig rene i feltet. Derudover var temperaturen efterhånden også temmelig høj, så jeg var lidt spændt. Men, ingen grund til bekymring. Uccas gik ind i feltet, søgte lidt rundt, fandt genstanden og kom fint ud med den. Ingen kommentarer der. Så vidste jeg oprykningen var hjemme! Sidste øvelse, runderingen, gik ikke godt. Uccas løb godt nok ud på højde med figuranten, men værdigede ham ikke et blik. Så vi fik selvfølgelig 0. Da dagen var omme og resultatet råbt op, endte vi med at have fået 124,75 point! Jeg var bare rigtig stolt af min hund!

 

 

 

3/8

Sidste dag med træning hos Helle i denne omgang.

Vi startede denne gang med at arbejde med stå under gang, da jeg gerne ville have nogle gode råd til at få denne øvelse på plads. Jeg har efterhånden indset, at jeg ikke er ret god til at indlære stå-øvelsen, så jeg tager gladelig imod alle de råd og ideer jeg kan få. Helle viste mig, hvordan jeg med en guf i hånden og tydeligt signal til Uccas, meget hurtigt kunne "forklare" ham hvad jeg ønskede af ham. Jeg afprøvede det selv og efter tre gentagelser var godbidden ikke længere nødvendig, Uccas viste at han forstod hvad han skulle og standsede fint op på signalet og blev stående. Det var rigtig dejligt at opleve, hvor hurtigt ting kan gå med den rette indlæringsmetode.

Jeg lavede også lidt fremadsendelse og også her, viste Uccas at han er godt på vej til at få en fin forståelse for øvelsen.

Over middag kørte vi ud til Helle en sidste gang. Denne gang arbejdede jeg lidt med ganske almindelig lineføring, jeg ville gerne have Helles vurdering af øvelsen og råd til det videre arbejde. Helle syntes bare jeg skulle arbejde videre som jeg allerede gør, da Uccas faktisk er ganske habil til denne øvelse. Jeg skal så blive bedre til at gå ligeud i stedet for at trække mod venstre, for når jeg gør det, skubber jeg Uccas væk fra mig og det er jo ikke særlig smart.

Vi lavede også et enkelt feltsøg med nogle af Helles genstande. Uccas gjorde det rigtig fint, men det var tydeligt at han var træt. Han lignede til sidst en der slet ikke kunne finde ud af hvad han selv hed og vi besluttede derfor at stoppe mens legen var god.

Det har været tre rigtig gode og lærerige dage, hvor jeg virkelig har fået noget med hjem til den videre træning. Det har været rigtig hyggeligt at være sammen med Pia og Tammy og selvfølgelig også med Helle. Både Pia og jeg er enige om, at vi meget gerne vil tage sådan en tur igen.

 

2/8

Heldigvis holdt teltet tæt hele natten igen, for det regnede temmelig heftigt i et par timer!

Efter morgenmaden kørte vi igen ud til Helle og denne gang startede vi med at arbejde med Tammys opførsel i forhold til andre hunde. Helle hentede sin border collie Bob. Han er en meget høflig hanhund, som virkelig kan sit hundesprog. Helle og Pia slap hundene og gik en tur rundt i haven, Tammy skulle lige prøve at hidse sig op, men da Bob ikke rigtig reagerede på det, blev det ikke rigtig til noget. Derefter gav Helle sig til at fodre begge hunde med godbidder. Tammy fik kun hvis hun opførte sig pænt og det gik rigtig fint. Derefter lavede vi samme procedure med Uccas og Tammy. der skulle Tammy lige hidse sig op en enkelt gang, men da Helle fortalte hende meget tydeligt hvad hun mente om den opførsel, stoppede Tammy hurtigt og derefter var der ingen problemer. Det er rigtig dejligt, at hundene kan være afslappede i forhold til hinanden, da vi jo er mange timer sammen. der er dog ingen tvivl om, at Uccas har meget stor respekt for Tammy. Han vil helst ikke i nærheden af hende, hvis ikke jeg også er der. det kom meget tydeligt til udtryk, da vi begyndte at arbejde med følge under løb. Hvis jeg kom for tæt på Pia og Tammy, veg Uccas væk fra dem. Ellers gik det rigtig fint, Uccas er for alvor begyndt at forstå, at han skal følge mig ligeså godt i løb som i gang. Nu skal jeg bare arbejde videre med det, således at han kan "være på" under hele løbe-delen.

Vi arbejdede også en del med omkring-vendinger, da der er en tendens til, at Uccas hænger lidt i dem. Det handler meget om, at jeg får lavet et ordentligt gangmønster, således at Uccas får de mest optimale muligheder for at følge med mig rundt. Hvis jeg laver et stort skridt, så kan han ikke følge mig, så jeg skal sørge for at få bevæget begge fødder rundt og få lavet et meget tydeligt signal til Uccas om, hvilken vej vi skal vende. endelig handler det også om at jeg skal placere klikket rigtigt. I starten skal det placeres umiddelbart når jeg påbegynder vendinger og efterhånden som han bliver bedre, kan jeg vente med at klikke til han er oppe på siden af mig igen. Belønningen skal altid gives "foran" Uccas, så han bliver nødt til at komme lidt hurtigere frem for at få den.

Endelig arbejdede Helle også med Uccas halsgivning. Det er helt tydeligt, at Uccas er mere usikker på hvad det handler om, når Helle er figurant end når Eva er, men det blev bedre og bedre.

Inden vi kørte, aftalte vi med Helle at komme igen kl. 16, så vi kunne få trænet noget mere.

Pia havde fået fat i Tammys opdrætter Janne, som bor i nærheden af Hørsholm. De havde aftalt at vi skulle komme forbi så Janne kunne se Tammy. Efter lidt snak og en kop te kørte vi i skoven. Janne havde tre af sine hunde med. To tæver og en hanhund. Skoven vi kørte ud til var en hundeskov, så hundene blev sluppet. Jeg ventede dog lidt med at slippe Uccas, da jeg godt lige ville se hvordan han reagerede på Jannes hanhund, Kite. Janne garanterede, at medmindre Uccas hoppede på ryggen af Kite, ville der ikke ske noget, så jeg besluttede mig for at slippe ham. Og Janne havde ret, der skete intet. Rent faktisk var Uccas ret tilbageholdende. Han holdt sig fra tæverne og gik ret tæt på mig. Jeg tror han havde en klar fornemmelse af, at det ville være dumt at skabe ballade i en flok af tre individer der kender hinanden. Det ar en rigtig dejlig oplevelse for mig og jeg er sikker på, at det var en positiv oplevelse for Uccas også. Han fandt forhåbentlig ud af, at ikke alle hanner er "dumme".

 

Da vi kom ud til Helle igen stod det ned i stænger, så vi aftalte at vi skulle komme igen kl. 19 i stedet, da det ville klare op først på aftenen. Vi kørte derfor en tur til Hillerød, hvor vi fandt en dyrehandel. Der fik vi selvfølgelig brugt lidt penge begge to. :o)

 

Kl. 19 var vi så hos Helle igen. Denne gang arbejde jeg igen med vendingerne og det gik fint. Det virker til at Uccas forstår meningen med det, så det er bare at arbejde videre med. Jeg arbejdede også med fremadsendelsen, da den jo er en ny øvelse i B-klassen, som jeg forventer at vi er med i næste år. Jeg har lært Uccas at løbe ud til et target (tæppeflise) på kommandoen "fremad", da jeg er sikker på at det er en god måde at indlære denne øvelse på. Jeg ville godt lige have nogle råd fra Helle til hvordan vi arbejder mest optimalt med øvelsen. Helle synes det var en god ide med target og derudover foreslog hun, at jeg stillede kegler op ligesom til et LP-felt, da det gør det meget tydeligt for ham hvor han skal løbe hen. Det vil jeg helt klart overveje at gøre, jeg skal bare have gennemtænkt, hvordan jeg får dem pillet væk igen, hvis jeg vælger at bruge dem, da de jo ikke er der i den færdige øvelse.

Efter en times træning var der udsolgt hos Uccas. han var helt færdig og da vi kom tilbage til teltet smed han sig på min luftmadras og han rørte sig ikke før vi stod op næste morgen!

 

 

1/8

Juhuu, vi har været over hos Helle Poulsen og træne! Jeg har glædet mig utrolig meget til disse dage, da det altid er utroligt lærerigt og hyggeligt at være sammen med Helle. Og, så er det selvfølgelig også altid hyggeligt at være sammen med Pia og Tammy, som jo var med. Vi havde taget teltet i bilen og fundet en campingplads 5 km. fra Helle, så det var jo helt perfekt. Vi havde aftalt at mødes ved Nyborg, så hundene lige kunne komme ud og bade lidt inden vi kørte videre mod Helsingør. Aftalen med Helle var, at vi skulle komme ved 13-tiden, så vi nåede lige at spise frokost inden vi kom ud til hende.

Det første jeg valgte at arbejde med, var løb. Jeg har haft store problemer med at Uccas hænger i løb, hvilket selvfølgelig ikke er godt. Helle kunne godt se problemet og hun satte mig til at spurte rundt i hendes have. Hver gang Uccas så tog initiativ til at komme op til mig, klikkede hun. Han skulle simpelthen finde ud af, at det kan betale sig at løbe sammen med mig. det var ret effektivt, men det var også temmelig hårdt at være hundefører. Efter et kvarters tid fik både Uccas og jeg en pause. Anden gang han kom ind startede vi ud på samme måde som før. Denne gang var det dog meget tydeligt at se, at Uccas havde fattet pointen. så snart jeg begyndte at løbe, indhentede han mig. Derefter gik vi over til at træne overgangen mellem gang og løb. Helle sagde jeg skulle klikke lige inden jeg satte i løb, for at skabe en forventning hos Uccas om, at når jeg starter på løb, får han en godbid. Det så også ud til at have en god effekt, da han blev meget tættere i følget og ikke hang på det første skridt. Dejligt at få nogle gode råd til at løse problemet med. Efter ca. halvanden times træning aftalte vi med Helle at vi skulle komme igen kl. 21.

Det passede rigtig fint med, at jeg havde en aftale kl. 19 i Helsingør med en svensker, Marika, som jeg har mailet en del med. Hun er meget interesseret i picard og da hun aldrig havde set en "live" foreslog jeg hende at vi kunne mødes i Helsingør. Så kunne hun jo hilse på Uccas og få stillet endnu flere spørgsmål om racen. Vi hentede Marika ved færgen og gik derefter en tur op i byen for at finde et sted at spise. Efter maden kørte i igen ud til Helle, denne gang var Marika med, da hun gerne ville se hvordan vi arbejder med hundene og hvordan Uccas arbejder.

Da vi kom ud til Helle ar der to af hendes "normale" kursister i gang med træningen. Den ene var Eva, som vi mødte på klikker camp sidste år. Eva har en schæfer - Dutten - som hun træner BHP med. Hun har haft store problemer med at han stressede totalt op i gr. C, men med hjælp fra Helle og omlægning til klikker-træning har hun fået en meget mere velfungerende og afslappet hund. Jeg lokkede Eva til at være figurant for Uccas og det var en rigtig god beslutning. Han gøede som han aldrig har gøet af en figurant før! Jeg ved ikke hvad der er med Eva, men hun kunne helt klart et eller andet, som Uccas tændte på. Det sjove er, at Eva ikke gjorde andet end jeg har bedt andre figuranter gøre. Hun stod i "stand" og det var det.

Efter en god gang træning, aftalte vi med Helle at vi skulle komme igen kl. 8.30 næste dag. Vi kørte derefter Marika tilbage til færgen og vi nåede lige akkurat tilbage til campingpladsen og ind i teltet inden det begyndte at styrte ned.

Alt i alt var det en rigtig god dag og hundene virkede også til at være tilfredse. De faldt i alt fald hurtigt til ro i teltet.

 

JULI

26/7

Så er vi kommet hjem fra Skanderborg, hvor dagen er gået med at træne rundering og eftersøgning sammen med Pia, Carina, Bodil, Birgit og Sanne. Det var en rigtig hyggelig dag, hvor vi alle fik nogle gode ideer til træningen.

Mit største problem med runderingen pt. er at Uccas ikke halser og det er jo et temmelig væsentligt element i denne øvelse! Carina foreslog at figuranten skulle stå i "stand", når Uccas kom ud til ham/hende. Dvs. at figuranten skal spænde alle muskler og læner sig en lille bitte smule frem mod Uccas. Dette tænder mange hunde og de begynder derfor at halse uden nogen opmuntring og det er jo lige det jeg skal bruge. Første gang det var Uccas´ tur, var Carina selv figurant. Det fungerede super-godt og Uccas startede selv på halsgivningen. Den er ikke specielt kraftig, men han starter trods alt selv. Vi lavede en 5-6 gentagelser inden han fik en pause. Anden gang vi var inde gentog vi proceduren også med Carina som figurant. Det var tydeligt at Uccas kunne genkende billedet og han var hurtigere til at gå i gang. Man skal dog have god tålmodighed som figurant, da det er tydeligt, at Uccas venter på, at figuranten skal gøre et eller andet.

Efter frokosten kørte vi et andet sted hen og trænede, således at der var et nyt areal til hundene. Her gjorde vi det, at der var tre figuranter til Uccas. Han blev sendt ud til dem og han løb fint ud og satte sig. Ved den første figurant, som var Sanne, fik alle lige syn for sagen, når jeg siger, at Uccas er tålmodig. Han sad troligt ude ved Sanne i ca. 5 min. og stirrede ret intenst på hende, inden han bestemte sig for, at han da godt kunne sige lidt! Stakkels Sanne, som var ved at få krampe da hun jo ikke ville bevæge sig og på den måde hjælpe ham! Tak for tålmodigheden. Derefter var det som om at Uccas havde fundet ud af, at han lige så godt kunne gø først som sidst og han gik lidt hurtigere i gang. Men, der er stadig noget at arbejde med før øvelsen er sikker. Det er dog helt sikkert at jeg vil arbejde videre med Carinas metode og efterhånden som Uccas bliver bedre, skal figuranten nærme sig mere og mere den passive stilling, som en figurant står i til konkurrencer.

Alt i alt var det en rigtig god dag, hvor jeg fik mange ting med hjem.

21/7

Endelig kom dagen hvor Uccas´ sting skal fjernes. Jeg har godt kunnet mærke, at han har kedet sig lidt i de sidste 10 dage og Solo har kedet sig endnu mere. De har ikke fået lov til at sponse rundt i vild leg med hinanden og de har heller ikke været ude at bade, da Uccas ikke måtte pga. hans operations sår. Jeg har gået nogle spor med dem og vi har også lavet forskellige "rolige" ting, men det er altså ikke let med to ellers aktive hunde.

Vi kørte ud til Keld og skulle jo så bare lige have fjernet stingene - troede jeg. Uccas gik fuldstændig i panik da han skulle have fjernet stingene, og der var altså kun to! Efter Keld havde fjernet det første sting, måtte vi give en Uccas en pause, da han var totalt stresset. Det er tydeligt at se, at en picard ikke tolererer "tvang". Vi blev jo nødt til at lægge ham på siden og holde ham og det kan han slet ikke have med at gøre. Til sidst lod vi ham ligge på gulvet og fik det sidste sting fjernet. Spørg lige hvem der havde travlt med at komme ud af klinikken? Efter denne oplevelse kørte jeg til Vintmølle Sø med dem, så de kunne komme i vandet. Det var meget tydeligt, at de begge nød det.

På søndag skal jeg til Skanderborg og træne sammen med bl. a. Pia og Carina Graversen fra Ålborg. Vi skal træne løbearbejde, eftersøgning og rundering og jeg glæder mig rigtig meget. Jeg håber Carina (Ina) eller nogle af de andre har en ide til hvordan jeg kan komme videre med Uccas´ rundering. Jeg står i en overgangsfase, hvor Uccas skal finde ud af, at det er ham der starter figuranten og udløser belønningen og ikke omvendt. Det har han lidt svært ved lige nu og jeg er løbet lidt tom for ideer til at komme videre i træningen. Det bliver rigtig spændende at se hvordan dagen forløber.

 

12/7

Første dag efter kastrationen er forløbet fint. Uccas har ikke smerter (han får smertestillende) og når jeg er sammen med ham, har han ikke kraven på, da jeg kan stoppe ham med det samme hvis han gør antræk til at ville slikke i såret.

Når han har kraven på er han overbevist om, at han ikke kan gå med den på. Han sætter sig eller lægger sig og så flytter han sig først, når jeg fysisk går ind og hjælper ham. Såret ser rigtig fint ud, ingen blødning og kun en meget minimal hævelse, som Keld sagde ville opstå. Alt tegner altså positivt.

 

11/7

I dag er Uccas blevet kastreret. Indgrebet forløb uden problemer og Keld (Dyrlæge) fortalte mig, at Uccas er en sund og rask hund. Ingen problemer med lunger/hjerte etc. det er jo dejlig at høre. Nu, han var bedøvet fik han også klippet kløerne helt i bund, da det er temmelig besværligt selv at gøre det Uccas har nogle lidt "sjove" kløer, da de nærmest har en "gummiagtig" konsistens, som gør at de vokser i to lag. Keld klippede dem derfor helt i bund og brændte blod-årerne så der ikke opstod blødning.

Da vi kom hjem var Uccas stadig meget omtumlet og lagde sig til at sove. Solo synes han var lidt farlig at få hjem. Både fordi han havde krave på, men også fordi hans kropssprog var meget mærkelig.

I løbet af eftermiddagen og aftenen vågnede Uccas op nogle gange og var temmelig frustreret over at have kraven på. Det er der nu ikke så meget at gøre ved, da han skal have den på. Jeg vil ikke risikere at han får slikket såret op, så hellere nogle lidt trælse dage.

Der er flere grunde til, at jeg har valgt at lade Uccas kastrere. Bl.a. er hans hofter så dårlige, at han på ingen måde skal indgå i avlen, selvom han er nok så dejlig og smuk en picard. Der er ingen grund til at videregive dårligdomme. Jeg er overbevist om, at Uccas´ hverdag bliver nemmere når han ikke har en masse hormoner farende rundt i kroppen. Han behøver ikke forholde sig til, at der er løbske tæver alle steder, hvilket gør at han kan samle sin energi om at lege med Solo, hilse på andre hunde og endelig også være mere fokuseret i træningssituationer.

Igennem foråret er har Uccas fået to såkaldte "kemiske kastrationer", fordi jeg gerne ville se hvordan han evt. ville reagere på en kastration og da det kun har været positivt tog jeg den endelige beslutning. 

 

9/7

Jubii, endelig skal vi træne igen! Jeg har stort set ikke været sammen med hundene de sidste 14 dage. Først var jeg på DcH´s Ungdomslejr som leder og derefter en uge i Sverige på ferie. Hundene har været på ferie hos mine forældre, hvilket de alle nyder. Både hunde og forældre!

Nå, men i dag har jeg trænet med Pia, Ralph og Jan. De to sidstnævnte var dog kun med ude at gå spor. Vi startede med sporene og jeg lagde et meget nemt ligeud spor til Uccas, da jeg lige ville se hvordan han arbejdede. Jeg kunne bare konstatere, at han virkelig var tændt! Han var meget ivrig og trak af sted med mig. Så vi kunne alle hurtigt blive enige om, at jeg bare skulle lægge et spor med slanger/buer og knæk som næste spor. Det gjorde jeg så og Uccas gik virkelig godt. Meget koncentreret og med et fint tempo, næsten for hurtigt. Han missede ikke en eneste bue eller et eneste knæk. Dejligt! Nu skal vi altså for alvor til at arbejde med genstande på sporet.

Pia og jeg fortsatte med lydigheden da vi kom ud i klubben. Jeg startede med at lave nogle apporter og den øvelse er ved at være rigtig god. Han er ved at forstå, at han ikke skal løbe før kommandoen.

Næste gang det var Uccas´ tur, arbejdede vi med lineføring, da den øvelse har været lidt skidt på det sidste. Pia kunne hurtig se, at den vigtigste grund til, at Uccas i perioder hænger efter mig, er at jeg kigger utrolig meget efter ham. Jeg får nærmest skubbet ham væk med mit blik. Så, her er det atter hundeføreren der skal arbejdes med. :-)

Som noget nyt, begyndte vi i dag at træne fremadsendelse med Uccas. Jeg har ikke trænet den øvelse systematisk før, men da jeg har arbejdet meget med target og har koblet kommandoen fremad på den øvelse, så var det ikke fremmed for Uccas. Den største forskel var, at vi valgte at stille markeringer op så han vænner sig til dem og får et billede af hvordan banen ser ud. Det gik rigtig fint, Uccas skulle blot se target (tæpperest) blive lagt ud og så var der ikke de store problemer. Anden gang Uccas var inde og lave fremadsendelse, stillede Pia sig bag en mur. Jeg sendte Uccas frem og Pia kastede en bold foran ham, når jeg klikkede. Denne metode bruger vi med succes på Tammy (Pia´s hund) og Uccas ser også ud til at synes det er en god måde at blive belønnet på. Jeg tror ikke der bliver de store problemer med at lære ham en god fremadsendelse, nu skal jeg så bare også have lært ham at dække af på afstand.

Alt i alt var det en rigtig god træningsdag (som altid med Pia) og jeg havde en træt og tilfreds hund med hjem. 

 

                                                                                                                 

 

 

JUNI

18/6

Konkurrence dag igen. Denne gang en C-hundedag i Bjerringbro. Dagen startede lidt hektisk, da jeg sov over mig og først kom af sted 45 min. senere end planlagt. Dog stadig i god tid til at nå derover, men luftningen af hundene foregik i første omgang på græsplænen.

Mit mål dagens konkurrence var helt klart at få den første oprykning til B-klassen og at Uccas ville løbe ud til figuranten i runderingen. Og, jeg kan allerede afsløre, at begge ting lykkedes! :-)

Vi skulle starte med lineføring og spring, hvilket jeg egentlig var godt tilfreds med, da jeg synes vi er ret ok til begge øvelser. Lineføringen startede også helt kanon. En rigtig god kontakt og en hund der nød det, men, men, men, det hele faldt mere eller mindre fra hinanden i løbet af øvelsen til både min og dommerens store ærgrelse. Øv, men vi skal da i hvert fald til at arbejde intensivt med den øvelse igen. Spring var ok.

Næste øvelser var stå, sid og apport. Stå og apport gik helt fint, men Uccas synes han lige ville demonstrere dæk i stedet for sid, så den var ikke så god. Så skulle vi have dæk og rundering. Dæk gik egentlig fint bortset fra at Uccas reagerede ret langsomt på mit indkald, han skulle lige snuse færdig først! (Dumme hund ;-) ) Runderingen gik som jeg gerne ville have. Uccas spurtede ud til figuranten, satte sig ned og blev der indtil jeg hentede ham! Der var ingen halsgivning, men den kommer snart, det er jeg sikker på. Men, hvor var det fedt at se, at det vi har knoklet med til træning det sidste lange stykke tid begynder at virke.

Sidste øvelse var feltsøget og det gik helt perfekt. Alt i alt fik vi 110,3 og man skal have 110 for at få en ½ oprykning! Jeg er rigtig tilfreds med dagen, på nær lige vores lineføring og sid og så skal der selvfølgelig stadig arbejdes med runderingen. I de øvrige øvelser fik jeg faktisk ikke under 9 point, så det ser helt fornuftigt ud.

Allan og Dusty fra vores hold fik 125,5 point og vi håber at de kan blive udtaget til DM.

 

15/6

I dag var Uccas til massør for første gang. Det var jeg ret spændt på hvordan ville gå, da han jo ikke altid synes at det er fedt at fremmede vil røre ved ham. Jeg havde lavet en aftale med Ella Johansen i Galten (Center for Hundetræning). Vi kom derned og Uccas fik lov til at gå og snuse lidt rundt på pladsen og markere de steder han nu synes var nødvendige. Ella og jeg satte os ned på græsset og Uccas kom selv hen og søgte kontakt hos Ella. Derfra var der ingen problemer. Ella kunne massere Uccas overalt og han virkede som om han nød det. Grunden til at jeg har bestilt tid hos en massør er, at Uccas jo har HD, men på ingen måde er plaget af det i hverdagen. Jeg ville bare  gerne have konstateret om han evt. kunne gå rundt og undertrykke nogle smerter eller have andre gener i sine muskler. Ella kunne dog ret hurtig konstatere, at hun fandt det ret mærkeligt at han skulle have dårlige hofter! Han har ingen tegn på, at han kompenserer med andre dele af kroppen, ingen smerter og en meget fin muskelmasse på både for - og bagparten. Det var jeg selvfølgelig meget glad og lettet over at høre, men jeg vil selvfølgelig holde øje med ham hele tiden. Vi skal da også ned til Ella igen om en uge, så Uccas for alvor kan blive fortrolig med hende. Jeg tror nemlig det er vigtigt, at man får afspændt og masseret musklerne på hundene, når de bliver brugt så meget som Uccas jo gør.

 

I tirsdags var vi for øvrigt oppe at svømme - eller hundene var! Uccas og Solo kom i bassinet på en gang og det gik rigtig godt. Der blev svømmet til den store guldmedalje af begge hunde og der blev også leget lidt med bolde.

 

7/6

Igen i dag var vi oppe at svømme og det blev Uccas der kom i vandet i dag. Han var ikke ret glad for at gå i vandet, men da han først var i, gik det fint. Han svømmede endda rundt efter en bold.

Jeg har også bestilt tid hos en hunde-massør til på torsdag, da jeg gerne vil have ham tjekket igennem for at se om han skulle gå rundt med nogle ømheder eller andre skavanker jeg ikke umiddelbart kan se. Det glæder jeg mig rigtig meget til.

Her i aften har jeg været ude at træne sammen med Ellen og Hera. Vi gik spor og så arbejdede vi med at lære Uccas at løbe ud til spande med en bold på. Sådan at jeg selv engang imellem kan arbejde med udløbene i eftersøgningen. Det gik rigtig hurtigt med at få Uccas til at forstå hvad han skulle og han gjorde det bare rigtig fint. Det skal jeg helt bestemt til at gøre lidt mere.

I spor-træningen er jeg begyndt at arbejde på, at han skal lære, at der ikke så tit er en belønning mere. Jeg har valgt at gøre det på den måde, at jeg går ca 25-30 skridt fra starten af og så knækker. Først 5-6 skridt efter knækket kommer den første belønning. Det var ret sjovt at se hans reaktion. På det første spor var han meget ivrig og ville gerne afsøge på begge sider af sporet. Han knækkede fint og derefter gik det bare rigtig godt. På det andet spor var han langt mere koncentreret fra starten af og knækkede helt perfekt. De sidste to knæk på sporet var også rigtig gode. Til allersidst gik vi et rent guf-spor. 30 skridt ligeud med masser af guffer på.

På lørdag skal vi træne sammen med Pia og Tammy igen. Det glæder jeg mig til, for så får vi virkelig arbejdet alle detaljer igennem.

 

2-5/6

Så kom vi endelig til årets første træningsweekend! Den foregik på Sjælland, i et dejligt spejderområde langt ude i skoven ved Avnsø. Igen kørte jeg sammen med Holgerd i transitten, men denne gang uden campingvogn.

Denne træningsweekend er lidt speciel, da den ikke er bygget op omkring en klub eller et bestemt program. Den er derimod for de, der deltager på www.hundechat.dk. Det vil sige, at der er mange forskellige mennesker. Nogle træner i PH, andre DKK, andre igen DcH osv. Men, en ting har vi tilfælles: interessen for hunde og hundearbejde.

I løbet af weekenden skulle jeg på to gange rundering og en gang forsvarsarbejde og så endte vi også med en gang spor. Det var rigtig spændende at prøve nye instruktører og figuranter og også at høre om, hvordan man træner rundering/eftersøgning i PH.

Uccas gjorde det faktisk rigtig fint, når han var på. I første runderings pas arbejdede vi med at få ham endnu mere tændt på figuranten vha. trækkeleg i skind. I andet runderings pas arbejdede vi med udløb til trækkere, hvilket han gjorde rigtig fint. 

I forsvarsarbejdede arbejdede vi med at gøre ham mere sikker på sig selv. Han fik lov til at spille "farlig" overfor figuranten, hvilket Uccas syntes er rigtig skægt. Han kan absolut bedst lide at bide i enten pølle eller hvalpe-ærme, da de ikke er så hårde og tunge, han kan bedre "styre" dem. Uccas fik nogle rigtige gode sessioner og jeg er sikker på, at vi fik "fyldt på tanken".

Sporet gik vi i skoven, hvilket er nyt for Uccas. Det første spor lavede jeg i noget ret højt, grøn bevoksning og der var ingen problemer. Andet spor havde jeg lavet i nåleskoven og det var straks sværere for ham. Han var mere usikker og måtte virkelig arbejde for sagen. Det var sundt til ham og det er ikke sidste gang vi har gået skov-spor.

Det har været en super-god weekend, hvor vi har lært en masse og mødt en masse nye mennesker, som jeg helt sikkert vil holde øje med i fremtiden! Vi glæder os allerede til pinsen næste år!

1/6

I dag var vi igen på besøg hos Midtjysk Hundecenter for at svømme. Det er jo egentlig meningen at det er Uccas der skal trænes, men jeg blev enig med mig selv om, at det måske var meget smart at det var Solo igen, så hun kan få mere tillid til det at svømme. Det gik da også rigtig fint, selvom hun ikke var stolt af det, når hun var oppe af vandet. Jeg håber virkelig at det kan give hende mod på at svømme noget mere.

 

MAJ

26-28/5

I denne weekend har Holgerd og Razco og Uccas og jeg været på international udstilling i Neumünster i Tyskland. Vi kørte i Holgerd´s transit og havde lånt mine forældres campingvogn med. Vi skulle overnatte på udstilings-området. Turen derned gik uden problemer, vi fik handlet ved grænsen og var på området ved 20-tiden.

Lørdag skulle Razco udstilles og vi fik selskab af Ole Wilstrup fra KHKG med Grosser Schweiser Sennenhund (Ben). Det gik rigtig fint for både Razco og Ben. Razco blev bedste han og fik CACIB og Ben blev BIR og skulle i Store Ring. Det nåede de dog aldrig, da tingene foregår anderledes på en tysk udstilling end på en dansk. Man får ikke udleveret sin kritik og stambog førend ringen er færdig-bedømt. Det betød, at der ikke nåede nogle sennen-hunde med i Store Ring, da det gik ret langsomt i ringen. Det var rigtig ærgerligt, da Ben før er blevet placeret i Store Ring.

Søndag var det Uccas´ tur til at komme i ringen. Det er ret længe siden vi har været på udstilling sidst, så jeg var ret spændt på, hvordan han ville tage det. Han var ikke særlig stolt af situationen, da dommeren ville mærke om Uccas har begge sten, men det gik og derefter var der ikke de store problemer. Han løb rigtig fint og han stod også flot. Vi "kæmpede" kun med Vera fra Fyn om titlen som Bedst I Racen og det endte med, at Uccas vandt. Bl.a. fordi han løb pænere end Vera. Så jeg kom derfra med to store pokaler (Bedste Han og Bedst I Racen), CACIB og titlen "Sieger Neumünster 2006". Så vi fik da lidt for pengene. I Store Ring var der ikke noget at hente, dommeren var dog lige henne at kigge på Uccas en ekstra gang.

Alt i alt var det en rigtig hyggelig weekend, hvor vi oplevede en masse ting og fik snakket en masse tysk - eller måske nærmere prøvede på det... Der var rigtig mange der kom og spurgte til Uccas, da de synes han var en flot og charmerende hund! Og jeg kan jo kun give dem ret. :-)

 

16/5

I aften har vi været med IPO-holdet i Midtjysk Hundecenter og svømme. Det var rigtig skægt at se hvordan de enkelte hunde reagerede på hele situationen. De kom enkeltvis ind i "svømme-hallen" blev vasket og fik redningsvest på (for bedre at kunne holde sig oppe). Derefter skulle de i vandet. Det foregår ved at de skal op af en lille rampe og ned i vandet. De går af en rampe ned i vandet, så de oplever at bunden forsvinder under dem ganske langsomt. Det var ikke mange hunde der synes det var specielt sjovt, men når de var i vandet var der ligesom ingen udvej. De måtte bare svømme. Jeg havde begge hunde i og det viste sig jo, at Solo svømmer aldeles fremragende! Hun ligger stille og roligt i vandet og bruger alle fire ben lige meget - og hun så faktisk ud til at synes det var helt sjovt. Så nu håber jeg at hun finder ud af, at hun roligt kan svømme efter pinde og bolde. Uccas har prøvet det før og tog det ret afslappet.

Alt i alt var det en rigtig hyggelig aften, og Lis og jeg har bestilt tid til den 1/6, så Meiki og Uccas kan få svømmet og styrket deres muskler på en skånsom måde.

 

                                                                                                                                             

 

12/5

"Kom maj, du søde milde", jeg skal da lige love for varmen og foråret er kommet! Det kan hundene selvfølgelig også mærke og de har skullet vænne sig til varmen. Jeg har brugt en del tid i militærets øvelsesareal ved åen, hvor der er rig mulighed for at svømme og soppe rundt for hundene. Uccas elsker at svømme mens Solo ikke kan fordrage at svømme, men elsker at soppe rundt i vandet. Den 16/5 skal vi med IPO-holdet til hundesvømning og der håber jeg, at jeg kan få Solo lært, at det ikke er farligt at slippe bunden :-)

Træningen her i starten af maj har været lidt op og ned og sidste weekend var Uccas helt ved siden af sig selv. Han var totalt uinteresseret i alt og lignede en der havde fået nok af det hele. Derfor har denne uge været brugt til sjov, ballade og afslapning og jeg tror at det er lige det han har trængt til. Vi har leget en masse med bolde, trækkelege og har overhovedet ikke trænet felt. Nu bliver det ret spændende at se på søndag, hvor jeg skal træne sammen med Pia igen. Men, jeg tror han er klar, det har i hvert fald virket sådan, når jeg har lavet enkelte små ting med ham.

APRIL

29/4

Denne gang var det i Langå konkurrencen foregik og jeg var meget spændt på hvordan Uccas ville te sig på baggrund af den adfærd han viste i søndags. Vi skulle starte med felt, rundering og dæk, så det var okay. Feltet gik ret fint, dog mente dommerne at jeg roste Uccas inden han havde fat i genstanden, men det er jeg ikke enig i. Runderingen gik som sædvanligt 0 point, den er endnu ikke sikker, selvom der sker fremskridt til træning. Dæk var helt perfekt, så det var en god start og Uccas virkede oplagt og klar. Efter frokost ventede resten af øvelserne og de gik lidt blandet. Men, stå var stort set perfekt, så træningen har virkelig virket. Det var en fin konkurrence og det bedste var at Uccas var sig selv igen, totalt upåvirket af omgivelserne og med fokus på mig. Desværre fik vi kun 101 point, havde vi bare fået alle pointene for genstanden i feltet, så havde første oprykning været i hus. Lidt øv, men på den anden side, så har vi nu 1, 5 måned inden næste konkurrence til at finpudse alle øvelserne og forhåbentlig få runderingen så meget på plads, at vi i det mindste kan få lidt point for den.

 

 

23/4

Konkurrence-dag igen, denne gang på hjemmebane. Jeg havde jo faktisk forventet, at det ville gå ret godt, da jeg synes træningen det sidste stykke tide er forløbet ret godt. Men, men, men. Uccas var helt ved siden af sig selv da vi skulle i gang. Vi skulle starte med lineføring, som er en af favorit-øvelserne. Det var det bestemt ikke denne gang. Uccas hang i alle vendinger og ar i det hele taget meget sløv. Dette fortsatte i samtlige øvelser. Rent faktisk spurgte et par af dommerne om jeg havde givet ham noget beroligende fra morgenen af! Det kunne jeg jo kun afvise og jeg var meget undrende over den adfærd han viste. Det hele endte med 80,5 point, så det var lidt af en nedtur. Lidt foruroligende at der kun er en uge til næste konkurrence.

Ugens træning må bare foregå med masser af leg og belønning, og så må jeg jo se hvor det hele bærer hen ad.  

 

21/4

Så er der gået 3 uger siden jeg sidst har berettet noget herpå siden. De uger er gået med træning af bl.a. spor, rondering, stå og dæk. De tre sidstnævnte øvelser er dem der har kostet flest point til konkurrencen, så jeg har sat ekstra kraftigt ind på disse øvelser. Jeg vil vove den påstand (farligt 2 dage før en konkurrence) at Uccas nu kan både dæk og stå. Ronderingen går det også rigtig godt med, han begynder at vise forståelse for hvad der kræves af ham, men jeg er ikke sikker på det holder helt i konkurrence situationen endnu. Men, nu får vi at se på søndag. Et eller andet sted satser jeg jo på, at vi får den første af de to krævede oprykninger, det kunne være rigtig fedt.

Jeg har trænet med Pia et par gange i påsken og som altid fik vi flyttet nogle ting. Den første gang arbejdede vi kun med spor og felt og det gik helt fint. Uccas er dog ikke så vild med tun som belønning, men så lærte jeg jo det! Feltet foregik i et ret stejlt areal i en skov i Skanderborg og der var mudret! Men, Uccas hentede de fire genstande uden problemer. Han synes faktisk at rustsjeture på den stejle skrænt var rigtig sjovt, så det måtte han jo lige gøre et par gang!

Anden gang vi trænede sammen, startede vi også med spor sammen med nogle af mine træningskammerater fra Viborg, der konstaterede jeg, at jeg skal til at arbejde lidt mere med side-vindsspor. Uccas er lidt mere usikker i kraftigt sidevind end ellers på sporet.

Vi kom også igennem de øvrige øvelser og vi fik lært Uccas hvad "konsekvens-pædagogik" er! Han mente ikke det var nødvendigt at springe før jeg havde givet ham to kommandoer og det måtte vi jo så fortælle ham, at det gælder ikke! Pia foreslog, at hvis han ikke sprang på første kommando, skulle jeg stille og roligt sætte line på ham og binde ham af på den anden side af skuret, så han fik en "time-out" uden kontakt til os. Efter et par minutter hentede jeg ham igen og prøv lige at spørge hvem der kunne springe på første kommando? Det var meget tydeligt at han havde tænkt over tingene. De sidste par dage har jeg været i klubben og han kan virkelig springe nu.

 

2/4

I dag var vi så til vores første kredskonkurrence. Den foregik  i Skanderborg. Vi var to hundeførere med i C-klassen fra DcH-Viborg. Det er altid rart at der er nogle man kan snakke med. Derudover var Pia og Tammy der selvfølgelig også. Der var i alt 29 deltagere i C og vi kunne hurtigt se, at det ville blive en lang dag, da det tog forholdsvis lang tid at komme igennem ved det ene dommerhold.

Jeg fik startnummer 6 og skulle starte med stå, sid, dæk, spring og felt. Så sent som i fredags var Uccas ikke sikker i stå-øvelsen, så stor var min glæde og overraskelse da han stod lige på kommandoen! Det var så fedt, at se at det man arbejder med begynder at virke. Uccas stod de 15 sek. han skulle, men så synes han også at han måtte gå ud til mig for at få en belønning! Så der var ingen afslutning på øvelsen, men pyt - jeg var så glad for at han udviste forståelse for øvelsen.

Igen i dag missede vi dæk. Uccas rejste sig efter 8 sek. så nu skal jeg for alvor til at friske den øvelse op. Sid var der ingen problemer med og i spring sad han lidt skævt ved afslutningen. Feltsøg forløb uden problemer. Uccas brugte omkring 20 sek. på at finde genstanden og man har faktisk 3 minutter. Så jeg gik fra det første dommerhold med stor tilfredshed med Uccas´præstation.

Efter en lille times pause, skulle vi så til de sidste øvelser. Lineføring, apport og rondering. Igen gik det faktisk rigtig fint. Uccas hænger lidt under løb, men ellers lavede han en god lineføring. I apporten har vi arbejdet meget med at han ikke skal "knald-apportere". Det gjorde han heller ikke, men han gik lige et halvt sekund før min kommando. Dommeren kommenterede bagefter, at han synes jeg havde ventet for længe med at give kommandoen, så det må jeg huske. Ronderingen gik som forventet. 0 point. Uccas har ikke forståelse for øvelsen, så den skal vi arbejde meget med.

Alt i alt var jeg rigtig tilfreds med min hund da jeg var færdig og jeg var sikker på, at vi havde fået de 90 point, som jeg havde sat som mål.

Da vi så endelig fik resultatet, havde vi fået 107,9 point!! Jeg var meget overrasket og meget glad. Der var ikke langt hjem fra Skanderborg!

Det var en rigtig god dag da vi både lavede noget fint hunde-arbejde og Uccas var totalt upåvirket af alle de andre hunde. Det tegner godt for de næste konkurrencer. Vi har to mere i april. den 23. i Viborg og den 30. i Langå.  

 

MARTS

Marts måned er også startet ret skidt. Det er som om at Uccas skal fejle alt muligt på engang, men hvis det betyder at han ikke er syg hele konkurrence-sæsonen er det nok ok. Lørdag d. 4. marts måtte jeg til dyrlæge med Uccas, da han konstant gnavede sig bagi og han var meget øm hvis jeg trykkede på ham. Da vi kom til dyrlægen, konstaterede han med det samme, at den ene anal-kirtel var så betændt, at den var blevet til et blodigt sår! Stakkels hund! Keld (dyrlæge) ville se om han kunne trykke resten ud, men han kunne slet ikke få lov. Vi måtte have mundkurv på Uccas, så ondt gjorde det på ham. Uccas er nu på en meget skrap penicilin-kur, så det skulle gerne hjælpe.

Søndag den 26. marts skal vi til en C-test i klubben hvor vi har fået en dommer til at komme og bedømme os. Det bliver spændende at se hvor vi egentlig står. Jeg forventer at få point i alle øvelserne lige på nær rondering og stå. Dem er Uccas ikke sikker i endnu.

 

26/3

I dag har vi været til C-test i øsende regnvejr! Uccas og jeg endte op med 89,3 point og egentlig er jeg ret tilfreds. Vi fik ikke point i rondering og stå og det var det jeg forventede. Desværre missede vi også dæk-øvelsen og fik kun 1,8 x 1,5, men resten var faktisk ret godt. Specielt lineføring og felt var super. 9,3 i lineføring og max point i felt.

Jeg fik nogle gode råd fra dommeren, som jeg så bare skal huske på søndag, hvor vi skal til den første kredskonkurrence i Skanderborg. Der forventer jeg at forbedre karaktererne i dæk og apport og måske også få lidt i stå. Men, nu må vi se. Det bliver første gang Uccas skal konkurrere på udebane. (Egentlig er det hjemmebane nr. 2, da jeg jo jævnligt træner der sammen med Pia) 

Jeg glæder mig til på søndag og vi skal da også lige "smug-træne" på arealerne på fredag! 

 

 

 

FEBRUAR

Februar er startet lidt skidt. Begge hundene har fået kennelhoste! Uccas var dog hurtigt ovre det, men Solo går og hoster lidt endnu. Hun har været lidt hårdere ramt end Uccas. I DcH-Viborg er det besluttet at lukke træningspladsen for al færden med hunde i uge 6-7, da vi desværre må konstatere at der er rigtig mange hunde der er ramt af kennelhoste.

Udover kennelhosten, har Uccas fået fjernet en klo da den var flækket helt op til hvor den vokser ud. Det har gjort ondt på ham og han har ofte haltet når vi var ude at gå. Jeg har bare ikke kunnet se hvad der var galt. Både fordi han ikke ville lade mig komme til, han trak poten væk hver gang jeg begyndte at "pille" i den, og derudover har han jo ret meget pels omkring poterne.

Jeg har vinterferie i uge 7 og den skal bl.a. bruges til træning! Nu skal vi simpelthen i gang for alvor, der er jo ikke lang tid til konkurrencerne starter! Der skal lægges vægt på øvelserne stå, rondering og feltsøg. Resten af øvelserne er det "kun" finpudsningen der mangler.

 

JANUAR

Januar har været en ret stille måned hundemæssigt. Både pga. vejret som har besværliggjort megen hundetræning, men også fordi jeg har brugt mange timer på Viborg Amts symfoniorkester. Vi har spillet tre nytårskoncerter og det medfører jo en del øvning.

Men, i den sidste weekend i januar havde vi i DcH-Viborg et kursus med Helle Poulsen fra Nordsjælland. Helle har tidligere afholdt to weekendkurser i klubben, så vi er ved at kende hinanden og glæder os altid til hun skal komme. Det er igennem Helle at vi i klubben er gået i gang  med klikker-træning som et grundlæggende element i klubben. Helle er en fantastisk instruktør og har nogle meget klare meninger om hundetræning. 

Denne gang var kursets tema "Kend din hund". Det handlede i bund og grund om, at vil man opnå noget med sin hund, så skal man kende sin hund rigtig godt. Man skal vide om man har en hund der hurtigt danner kæder, om man har en hund der selv tager initiativ og om hvordan den egentlig arbejder bedst. Vi skal altså blive bedre til at stille spørgsmål til os selv og vores hunde. Helle havde lavet forskellige øvelses-oplæg til os, som vi afprøvede på vores hunde. Vi arbejdede sammen to og to og det gav anledning til megen god og konstruktiv snak om hvordan hundene egentlig arbejder. Det var en rigtig spændende og lærerig weekend, hvor vi virkelig fik noget at tænke over. Både som hundeførere og trænere.

Det fedeste for mig var næsten, at Helle kunne se en masse fremskridt med Uccas. Ikke så meget det at han kan øvelserne etc. men mere hele hans lyst til at træne og samarbejde. Fremskridtene er sket i løbet af de sidste 8-9 måneder, hvor han er blevet voksen. Han er langt mere motiveret for at arbejde og han har ikke altid lyst til at stoppe når jeg synes. Det er en fantastisk oplevelse, når han tidligere var en hund der kun kunne arbejde i ca. 30 sek. før koncentrationen svigtede!